Trailer: Første heltemodige trailer til Clint Eastwoods terror-drama "15:17 til Paris"

Er Clinten sluppet heldigt fra at caste de virkelige helte til at portrættere sig selv i filmen?

I "15:17 til Paris" kaster Clint Eastwood ("Miraklet på Hudsonfloden", "American Sniper") sig atter ud i at fortælle en sand historie om ægte amerikanske helte – og det meget usædvanlige denne gang er, at de virkelige helte rent faktisk portrætterer sig selv i filmen.

Tidligt på aftenen 21. august 2015 blev verden endnu en gang rystet, da medierne meldte om et fejlslået terrorangreb på et højhastighedstog fra Amsterdam til Paris med mere end 500 passagerer om bord. Angrebet blev forhindret i sidste sekund af tre modige unge amerikanere, der var på rundrejse i Europa.

Filmen følger de tre venners liv frem til den skelsættende aften i august – fra barndommens leg og søgen efter en plads i voksenlivet til den række af utrolige hændelser, der ledte frem til deres ufrivillige roller i terrorangrebet. Med venskabet som eneste våben – og med livet som indsats – greb de uden tøven ind, da angrebet blev indledt.

"15:17 til Paris" kan ses i biograferne til februar. Om Eastwood er sluppet heldigt fra at caste de virkelige helte, kan man få det første kig på herunder:

Kommentarer

Første heltemodige trailer til Clint Eastwoods terror-drama "15:17 til Paris"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen