Trailer: Første trailer til Disneys eventyrlige "En forunderlig verden" er landet

Studiets kommende sci-fi-eventyr byder på en eksotisk verden fyldt med fantastiske væsner.

Disney har lanceret den første trailer til selskabets næste animationsfilm, "En forunderlig verden" (originaltitel: "Strange World"), og den kan ses herunder.

I filmen møder vi den eventyrlystne familie Clade, der kommer på deres livs rejse til en mystisk og farefuld verden fyldt til randen med utrolige skabninger. 

Læs også: Se Tom Hanks som Geppetto i første trailer til Disneys "Pinocchio"-remake

Efter traileren at dømme er det kulørte værk en moderne hyldest til gamle science fiction-film, og i instruktørstolen finder vi Disney-veteranen Don Hall ("Raya og den sidste drage", "Big Hero 6"). Bl.a. Jake Gyllenhaal ("The Guilty") og Alan Tudyk ("Vaiana") har indtalt filmens originalstemmer.

"Strange World" er inspireret af Halls forkærlighed for de kulørte pulp-magasiner, han voksede op med. De indeholdt utrolige historier om netop opdagelsesrejsende, eksotiske verdner og fabelagtige væsner. 

Eventyret får dansk biografpremiere til november. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Første trailer til Disneys eventyrlige "En forunderlig verden" er landet

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen