Trailer: "Inderst inde 2": dansk trailer er frigivet

En ny dansk trailer til Pixars længe ventede animationsfilm kaster endnu mere kulør over det farverige univers.

Nyklassikere var længe en selvfølge, hver gang Pixar stod bag animationsfilm som "Toy Story" og "Wall-E".

Siden da har det knebet lidt med det ellers tårnhøje kreative niveau, hvor dog "Inderst inde" er blandt de mesterlige nedslag. Heldigvis er der altid plads til flere kreative skud i bøssen, og måske den kommende "Inderst inde 2" rammer plet. 

Nye følelser bydes velkommen i Rileys sind, der nu er blevet det ældre som teenager. Glæde, Vrede , Triste, Frygt  og Afsky får selskab af en gruppe Følelser, der i denne omgang er tilpasset teenageårene. Her er tale om Angst, Misundelse, Livslede og Flove.Tidligere har en trailer med de originale stemmer været frigivet, hvor nu turen er kommet til en dansk version.

"Inderst inde 2" får dansk biografpremiere 13. juni og er instrueret af Kelsey Mann, hvilket er hans spillefilmsdebut som instruktør. Tidligere har han været indover en række Pixar-produktioner som  "Luca", "Lightyear og "Sjæl".

Se traileren herunder:

Kommentarer

"Inderst inde 2": dansk trailer er frigivet

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen