Trailer: Jason Clarke spiller lillebror til JFK og RFK i "Chappaquiddick"

Og prisen for "2018-film med sværeste titel at udtale" går til...

Ted Kennedy mistede sine lillebrødre John og Robert i hhv. 1963 og 1968, da de blev snigmyrdet. Men selvom Ted først døde som 77-årig i 2008 pga. en hjernesvulst, så fik en anden tragedie i 60'erne også bremset hans politiske karriere.

For den 18. juli 1969 ved øen Chappaquiddick kørte Kennedy galt og landede i vandet sammen med sin medpassager: den 28-årige, politiske aktivist Mary Jo Kopechne. Det lykkedes Kennedy at svømme væk, men Kopechne druknede, og hendes lig blev bjærget dagen efter.

Ulykken og efterspillet aflivede Kennedys drømme om at blive præsident.

I filmen om Chappaquiddick-hændelsen bliver Kennedy spillet af Jason Clarke ("Zero Dark Thirty"), mens Kopechne spilles af Kate Mara ("House of Cards"). Derudover medvirker bl.a. Ed Helms ("The Hangover") og Bruce Dern ("Nebraska").

"Chappaquiddick" instrueres af John Curran ("Kærlighedens slør") og får amerikansk biografpremiere den 6. april 2018.

Kommentarer

Jason Clarke spiller lillebror til JFK og RFK i "Chappaquiddick"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen