Trailer: Martin Scorseses "Silence" får længe ventet trailer

Det har længe været et stort spørgsmål, hvor traileren til Martin Scorseses "Silence" blev af. Her godt en måned før filmens premiere har Paramount endelig givet svar på tiltale. Traileren kan ses forneden.

Med "Silence" er vi så langt fra Martin Scorseses seneste film – den flamboyante "The Wolf of Wall Street" – som noget kan være. Filmatiseringen af Shūsaku Endōs roman handler om en gruppe jesuitpræster, der i 1600-tallet drager til Japan for at finde deres mentor og udbrede kristendommen, men bliver mødt af en afvisende og voldelig lokalbefolkning.

Oscar-favorit og Star Wars-stjerne

"Silence" blev optaget for snart to år siden, men i mellemtiden er filmens besætning kun blevet mere aktuel.

To af jesuitpræsterne spilles således af Andrew Garfield, der nævnes i forbindelse med Oscars for sin hovedrolle i "Hacksaw Ridge", og Adam Driver, som foruden en meget rost præstation i Jim Jarmusch' "Paterson" også spreder skræk og rædsel i en hvis galakse langt, langt herfra. De flankeres af erfarne Liam Neeson med en tiltrængt afstikker fra action.

"Silence" er Martin Scorsese i sit mere orientalske hjørne. Det var oprindeligt meningen, at den skulle have kommet lige efter hans Dalai Lama-film "Kundun" i 1997. Når nu Scorsese har bevæget sig væk fra storbyen og ud i naturen, er det ligeledes velvalgt, at han har hyret den mexicanske fotograf Rodrigo Prieto ("Babel", "Brokeback Mountain").

Den næsten tre timer lange "Silence" får dansk premiere 19. januar.

Kommentarer

Martin Scorseses "Silence" får længe ventet trailer

  • ★★★★0

    Ser jo god ud!

    Babo23-11-16 14:39

  • ★★★★★0

    Tjo, det ser da fint ud :)

    Kruse23-11-16 14:50

  • 0

    Bryder mig ikke om Andrew Garfield, som her ser ud til at have den største rolle, men det lykkedes trods alt Scorsese at gøre DiCaprio interessant (efter et hav af film), så han kan nok se noget i ham.

    Glæder mig til at se filmen.

    BusinessMonkey23-11-16 15:50

  • ★★★0

    Jeg har det enormt stramt med bl.a. Garfields forsøg på at tale med irsk dialekt. Gør det ordentlig eller lad være. 

    Dolphinfriendly23-11-16 17:16

  • ★★★0

    Kan for det meste godt lide Scorsese`s film, men der har været nogle lidt for kedelige/intet sigende film, der burde have været det modsatte. Føler lidt denne film kan gå begge veje, derimod er jeg glad for Andrew og Adam som hovedpersoner, og jeg er fan af Andrew, synes han er god i Boy A og 99 Homes, og glæder mig til at se ham i Hawksaw Ridge og Silence.

    MOVIE100023-11-16 22:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen