Trailer: Masser af Star Wars-action i ny trailer til "The Last Jedi"!
"Star Wars: The Last Jedi" lander i biograferne til december, men det er allerede nu muligt at se den spritnye trailer!
I "Star Wars: The Last Jedi" fortsætter Skywalker-sagaen, da heltene fra "Star Wars: The Force Awakens" slår sig sammen med de galaktiske legender i et episk eventyr, der afslører gamle mysterier om Kraften og chokerende afsløringer om fortiden.
Det stærke felt af skuespillere består bl.a. af Mark Hamill, Carrie Fisher, Adam Driver, Daisy Ridley, John Boyega, Oscar Isaac, Lupita Nyong'o, Andy Serkis, Domhnall Gleeson, Anthony Daniels, Gwendoline Christie, Kelly Marie Tran, Laura Dern og Benicio Del Toro.
Filmen har verdenspremiere i de danske biografer onsdag 13. december. Det betyder, at det danske biografpublikum vil være blandt de allerførste, som får mulighed for at se filmen – hele to dage før den har premiere i USA.