Plot Hole the Movie
Trailer: Ny actionfyldt trailer til Christopher Nolans "Tenet"
Nolans nyeste, svimlende sci-fi-thriller lander snart i biffen.
"Tenet" er nærmest den eneste af årets storfilm, som ikke er blevet udskudt på grund af coronavirussens udbrud. Endnu. Og filmens instruktør, Christopher Nolan, kæmper en brav kamp for at sikre, at hans nyeste opus ikke bliver udskudt.
I så fald får "Tenet" dansk biografpremiere den 16. juli.
Filmens plot er stadig omgivet af mystik. Men som nedenstående, nye trailer understreger, så er "Tenet" en thriller med sci-fi-elementer, hvor en af hovedkaraktererne – spillet af John David Washington ("BlacKkKlansman") – ved hjælp af tidsrejser skal forhindre 3. verdenskrigs udbrud.
Ud over Washington medvirker bl.a. Michael Caine, Robert Pattinson, Elizabeth Debicki, Kenneth Branagh og Aaron Taylor-Johnson.