Trailer: Ny actionfyldt trailer til "Power Rangers"

"Mighty Morphin Power Rangers" var en af 1990'ernes mest populære børneserier, hvori en gruppe teenagere med kulørte kostumer og superkræfter beskytter Jorden fra heksen Rita Repulsa og hendes grumme monstre.

Og i år vender de såkaldte Power Rangers tilbage i et spliternyt reboot: "Power Rangers", der instrueres af den relativt ukendte, 32-årige Dean Israelite, som tidligere kun har lavet én spillefilm: sci-fi-thrilleren "Project Almanac".

De fem Power Rangers spilles af Naomi Scott, Becky G., Ludi Lin, RJ Cyler og Dacre Montgomery.

I birollerne finder vi nogle lidt mere kendte ansigter: Bryan Cranston ("Breaking Bad") spiller heltenes mentor, Zordon, mens Bill Hader ("Superbad") lægger stemme til robotten Alpha 5, og Elizabeth Banks ("The Hunger Games") spiller Rita Repulsa.

Manuskriptet skrives af den Oscar-nominerede John Gatins ("Flight"), og filmen får dansk biografpremiere 6. april. Go Go!

Kommentarer

Ny actionfyldt trailer til "Power Rangers"

  • ★★★★★★0

    Den ser faktisk festlig ud, selvom jeg aldrig er nået igennem et helt afsnit af Power Rangers. Dog så det superkunstigt ud, da de to af dem kravlede på en klippevæg. Og musikken i traileren var godt nok noget bras.

    Zero Cool19-01-17 19:24

  • 0

    Adi Shankars uofficielle Power Rangers-kortfilm er også ganske munter (på en meget dyster b-films måde).

    POWER/RANGERS
    youtu.be/vw5vcUPyL90

    Starring: Katee Sackhoff og James Van Der Beek

    Høegh19-01-17 20:41

  • 0

    Det ser bedre ud end hvad jeg havde forventet mig, selvom slutscenen i traileren minder mig alt for meget om noget fra Transformers.

    Og så fik musikken mig hele tiden til at tænke på The Social Network, som trods alt er en film af en helt anden kaliber.

    Whispering Horse19-01-17 20:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen