Trailer: Ny gruopvækkende trailer til "Annabelle 2: Skabelsen"

Warner Bros. har udsendt en ny neglebidende trailer til gyseren "Annabelle 2: Skabelsen", der kan ses herunder.

I filmen inviterer en dukkemager og hans kone – flere år efter deres datters tragiske død – en nonne og flere af pigerne fra et lukket børnehjem ind i deres hjem. Men inden længe er de alle jagtet af dukkemagerens besatte skabning, Annabelle.

David F. Sandberg ("Lights Out") står denne gang bag kameraet på de uhyggelige løjer, og på rollelisten finder man bl.a. Stephanie Sigman, Talitha Bateman og Lulu Wilson.

"Annabelle 2: Skabelsen" hjemsøger biograferne 10. august.

Kommentarer

Ny gruopvækkende trailer til "Annabelle 2: Skabelsen"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen