Trailer: Se super-cool teaser til animationsfilmen "Smallfoot"

"Smallfoot" vender myten om "den afskyelige snemand" på hovedet.

Warner Bros. har frigivet første teaser-trailer til animationsfilmen "Smallfoot", hvor legenden om yetien – også kendt som "den afskyelige snemand" eller Bigfoot – vendes på hovedet. Traileren, der byder på masser af humor, kan ses herunder.

I filmen er det nemlig mennesket, der er en myte og vandrehistorie blandt yetierne. Én af disse yetier ved navn Migo sætter sig dog for at bevise menneskenes eksistens, hvilket bringer ham på noget af et eventyr, der i mødet med disse mennesker, kaldet "Smallfoots", giver ham såvel berømmelse som en chance for at score sin drømmepige. 

Channing Tatum ("Magic Mike") lægger stemme til hovedpersonen Migo, og på rollelisten finder man desuden blandt andre James Corden ("Trolls"), Zendaya Coleman ("Spider-Man: Homecoming"), Danny DeVito, Gina Rodriguez ("Deepwater Horizon") og basketball-stjernen LeBron James.

Filmen er instrueret af Karey Kirkpatrick ("Over hækken") og får dansk biografpremiere i oktober 2018. 

Kommentarer

Se super-cool teaser til animationsfilmen "Smallfoot"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen