Trailer: De hårde hunde er tilbage i første actionfyldte trailer til 2. sæson af "Star Wars: The Bad Batch"

Den populære animationsserie vender tilbage på Disney+ til efteråret. 

Så er der godt nyt til fans af den vellykkede animationsserie "Star Wars: The Bad Batch": 2. sæson udkommer nemlig engang til efteråret, og til at forsøde ventetiden har Lucasfilm nu lanceret den første, tempofyldte trailer, som kan ses herunder.

"Star Wars"-serien handler om en eliteenhed af klonsoldater kaldt Clone Force 99 – eller slet og ret The Bad Batch. De hårde hunde blev oprindeligt introduceret i den populære "The Clone Wars"-serie, men nu har de hårdkogte kloner altså fået deres helt egen føljeton, der foregår efter klonkrigenes ophør. Her kæmper gruppen for at finde sin plads i galaksen i kølvandet på Republikkens fald.

Se også: Oprøret ulmer i første stemningsfulde trailer til "Star Wars"-serien "Andor"

I den kommende sæson er der tilsyneladende gået en rum tid, siden vi slap den hårdt prøvede gruppe. I hvert fald har klonernes panser fået en designmæssig opgradering, og ud over masser af action og flotte scenerier byder traileren også på et glimt af selveste Darth Sidious.

Der er dermed lagt i kakkelovnen til et episk drama, når 2. sæson af "Star Wars: The Bad Batch" udkommer på Disney+ engang til efteråret. Du kan se den flotte trailer her:

Kommentarer

De hårde hunde er tilbage i første actionfyldte trailer til 2. sæson af "Star Wars: The Bad Batch"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen