Trailer: Fan forsøger at genoplive "Firefly" som tegnefilm

Fans af Joss Whedons sci-fi-kultserie "Firefly" har længe hungret efter flere intergalaktiske eventyr med det gemytlige slæng om bord på rumskibet Serenity, og en amerikansk animator har netop givet fans fornyet håb.

Tegneren Joseph Byrne har nemlig netop udgivet en teaser-trailer til en potentiel "Firefly"-animationsserie. Potentiel er dog et nøgleord i denne forbindelse, idet der ikke er tale om et officielt tv-projekt, men blot en fan-produktion.

Teaseren har dog alligevel skabt store overskrifter online, og som det fremgår af animatorens egen Facebook-side, så har "Firefly"-skuespillerne Nathan Fillion (Captain Malcolm "Mal" Reynolds) og Adam Baldwin (Jayne Cobb) udtrykt begejstring over Byrnes arbejde.

Derfor kan man håbe, at projektet får vind i sejlet og munder ud i en ny "Firefly"-serie. Men i så fald skal Joss Whedon og FOX formentlig først ryge fredspibe, idet sidstnævnte i sin tid aflivede "Firefly" i 2002, før seriens første sæson var blevet færdigtransmitteret på amerikansk tv - bl.a. på grund af uenigheder over seriens tone og persongalleri. Derfor eksisterer der også kun 14 episoder om Mal og Co.'s bedrifter 500 år ude i fremtiden.

Serien tilegnede sig dog hurtigt en trofast fanskare, som voksede sig så stor, at Universal søsatte en filmfortsættelse til serien, "Serenity" fra 2005, som fik gode anmeldelser, men desværre floppede finansielt, hvorfor flere "Firefly"-film aldrig for alvor kom på tale.

Kommentarer

Fan forsøger at genoplive "Firefly" som tegnefilm

  • ★★★★0

    Ha. Den er sgu fedt lavet.

    gi-jones19-08-16 20:28

  • ★★★★★0

    "Firefly: The Animated Series" - jeg er på :) 

    Lars!20-08-16 09:42

  • ★★★★★★0

    Det ville være en helt fin måde at videreføre historien på og et alternativ kunne være at lave animerede film i retning af hvad WB/DC har lavet siden starten af 90'erne.

    Historien er dog også blevet videreført i tegneserieform, der er p.t. fem bøger, tror jeg det er og en kort historie i forbindelse med Free Comic Book Day. De er skrevet af Joss og Zack Whedon, og kan varmt anbefales. Især historien om Shepherd Book.

    Zero Cool20-08-16 09:52

  • ★★★★0

    Det ville være en helt fin måde at videreføre historien på og et alternativ kunne være at lave animerede film i retning af hvad WB/DC har lavet siden starten af 90'erne.

    Historien er dog også blevet videreført i tegneserieform, der er p.t. fem bøger, tror jeg det er og en kort historie i forbindelse med Free Comic Book Day. De er skrevet af Joss og Zack Whedon, og kan varmt anbefales. Især historien om Shepherd Book.

    Har du et link til de tegneserier et sted?

    gi-jones20-08-16 10:18

  • ★★★★★★1

    I fysisk form, kan de findes i en hvilken som helst fornuftig tegneseriebutik og man kan finde dem i digital form via Comixology eller Dark Horse Comics' hjemmeside.

    Zero Cool20-08-16 10:29

  • ★★0

    Kunne være fedt!!!

    Weird_J21-08-16 12:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen