Trailer: Ny trailer til "The Rain" - Netflix' danske serie om verdens undergang

Traileren giver os også omsider en premieredato på den ambitiøse serie, som bl.a. har Mikkel Boe Følsggard foran kameraet.

Den 4. maj frigives alle seriens afsnit på Netflix. Ifølge IMDb er der blevet produceret i alt otte episoder.

"The Rain" begynder seks år efter, at en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning. Vi følger et ungt søskendepar, som slutter sig til en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

"The Rain" er skrevet af Jannik Tai Mosholt ("Borgen", "Rita", "Bedrag"), og på rollelisten finder man bl.a. førnævnte Følsggard ("Arvingerne", "En kongelig affære"), Alba August ("Gidseltagningen"), Lucas Lynggaard Tønnesen ("Tidsrejsen"), Angela Bundalovic ("Blodsøstre") og Lars Simonsen ("Broen", "Broderskab").

Kommentarer

Ny trailer til "The Rain" - Netflix' danske serie om verdens undergang

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen