Det er pudsigt, at en ellers skarpsindig skuespiller som Søren Malling konsekvent udtaler ordet "autenticitet" forkert ("autencitet" er altså ikke et rigtigt ord, Søren…) i Tobias Lindholms følelsesladede og nerveflænsende "Krigen". For Lindholms tredje spillefilm i kølvandet på "R" og "Kapringen" er netop gennemsyret af autenticitet – lige fra dens dokumentariske, upolerede billedside og lamslående lydside til dens nedtonede musik og vidunderligt sobre skuespillerpræstationer, som i flere tilfælde leveres af ægte soldater uden skuespillererfaring.

Nej, der findes ikke mange krigsfilm – hverken på nationalt eller internationalt plan – der i samme grad som "Krigen" formår at gøre det fiktive blodbad alarmerende autentisk. Og blodbadet skyller allerede hen over tilskueren blot få sekunder inde i filmen, da en gruppe danske soldater slentrer fredsommeligt rundt i en afghansk provins (scenerne er blevet indspillet i henholdsvis Tyrkiet, Jordan og Spanien), da en vejsidebombe pludseligt eksploderer og flår det ene ben af en ung soldat, der langsomt udånder, mens hans magtesløse soldaterkammerater kun kan agere forfærdede vidner. Således slås krigens rædselsfulde konsekvenser øjeblikkeligt fast, og de præger resten af filmen – uanset om vi så er på krigsstien, i retssalen eller i familiens skød.
Ganske vist begynder "Krigen" altså med et brag. Den centrale historie tager dog først for alvor form lidt senere, da kompagnichefen Claus (spillet af Lindholms faste samarbejdspartner foran kameraet: Pilou Asbæk) beordrer et luftangreb på en bygning, hvorfra en gruppe talibanere tilsyneladende beskyder de danske tropper. Claus er ikke stensikker i sin sag, men kugleregnen tillader ingen betænkningstid, og ingen betvivler mandens beslutning, eftersom soldaterne slipper helskindet fra hændelsen. Men pludseligt tropper et par forstemmende officerer op for at fortælle Claus, at bombardementet dræbte flere civile, og at han nu skal hjem til Danmark for at stå til ansvar for sin skæbnesvangre ordre.

Omtrent halvdelen af "Krigen" afbilder stridighederne i Afghanistan, mens den anden halvpart omkredser den ligeledes barske kamp for sandheden i retslokalets skyttegrave. Det lyder måske som recepten på en ujævn film, der hverken er fugl eller fisk, men tværtimod går historiens to dele perfekt i spænd.
Og det er netop under sidestillingen af de to verdener, at "Krigen" bliver allermest interessant, for mens konflikten på Afghanistans sønderknuste slagmark repræsenterer én stor gråzone, hvor skillelinjen mellem ret og uret ofte er hårfin, så fremstår det angiveligt mere civiliserede retslokale faktisk mere primitivt. For her er Claus enten skyldig eller uskyldig. Han er en koldblodig krigsforbyder eller en samvittighedsfuld soldat, og de nærmere omstændigheder ved tragedien er nærmest underordnede. Ja, Lindholm (som både har forfattet og instrueret løjerne) er altså lige så ferm til at tirre sanserne og nerverne med hyperrealistiske krigsscener, som han er til at kærtegne de små grå med komplekse problematikker.
Tilskuerens følelsesregister får bestemt heller ikke lov til at hvile – særligt ikke under scenerne med Claus, hans kone Maria (den fremragende Tuva Novotny) og parrets tre børn, som alle forsøger at finde sig til rette med den store afstand – først geografisk, senere følelsesmæssigt – mellem farmand og Co.

Den kronisk fænomenale Asbæk leverer en vidunderligt subtil, nuanceret præstation, der – meget ligesom selve filmen – opnår en både imponerende og besnærende autenticitet uden for store armbevægelser. Til tider daler filmens intensitet en anelse, fordi den i sin higen efter total troværdighed indimellem vægter hverdagsagtigt trummerum lidt for højt i forhold til narrativt momentum, men Asbæks præstation er altså dragende fra start til slut. Den 33-årige skuespiller gør Claus så menneskelig og medmenneskelig, at man ikke kan undgå at identificere sig med ham, og således bringer han (og Lindholm) os samtidig forunderligt tæt på at forstå både den indre og ydre krig, vores soldater gennemlever i Afghanistan og efter returrejsen.
Se også Moovy TV, hvor vi interviewer Tobias Lindhold og Pilou Asbæk!








