03-02-2022 00:00

gyserfilm, Neve Campbell, Scream, Matt Bettinelli-Olpin, Tyler Gillett, David Arquette

Kristian Enevoldsen

Anmeldelse:

Scream (2022)

Fanservice og mor(d)skab går hånd i hånd i ny "Scream"-genoplivning.

At film kan have stærk påvirkning på personer er interessant: At man som fan kan blive så stor en tilhænger af et filmisk univers, at det udvikler sig til at en del af vedkommendes liv. For alle franchises har fans, små som store. "Scream" anno 2022 inducerer frisk blod til kultfranchisen og skyder med skarpt mod sin fanbase, hvilket giver kuldegysninger og rammer lattermusklen.

Morderen Ghostface er igen på spil i Woodsboro. Efter en ung pige er overfaldet i sit hjem, vender Sidney (Neve Campbell) hjem til byen. Hun genforenes med sin fortid, gamle venner og bekendte. Efter flere lader livet, søger Sidney og Richie (Jack Quaid) hjælp fra den pensionerede sherif Dewey (David Arquette), som har stået overfor den maskerede morder før.

Instruktør Wes Craven genoplivede sin egen karriere med "Scream" tilbage i 1996. Med et fremragende manuskript af Kevin Williamson, der metakommenterede på horror-genren, blev filmen en kæmpe succes. Idéen var, at vores hovedpersoner selv kendte til gyserkonventionerne og derfor vidste præcis, hvordan de skulle agere. Præmissen videreføres i den nye film, hvor tidssvarende begreber som toxic fandom får plads: At filmfans kan blive så påvirket at noget, de elsker, at de vil gøre alt for, at det forbliver som altid. Et dybere lag i dette er, at vi som publikum gerne ser, at der er fornyelse, men også genkendelse. Lyder det bekendt?

Åbningssekvensen i det nyeste skud på stammen er en hyldest til den første film, samtidig med at det nye manuskriptet fornyes med de seneste gyserkonventioner. I 90'erne gik referencerne på slasher-skurke som Freddy Krueger og Jason Voorhees. I dag er horror-genren mere intellektuel og psykologisk, hvilket kommenteres i denne omgang med referencer til "The VVitch" og "The Babadook": Små elementer, som skarpt skærer "Scream" 2022 til at være forfriskende relevant. I 2018 kom "Halloween" som requel. En film, der både viderefører universet og samtidig holder fast i originalen. Det samme kan siges om "Scream". En letkøbt gimmick kunne være at bringe de gamle hovedpersoner på banen, men det bliver de nye stjerner, der får lov til at udfolde sig. Originalerne overtager aldrig. Som filmen selv kommenterer på, er det hér, man skal passe på. En franchise kan godt videreføres, men glem aldrig originalen og grundelementerne, i hvert fald ud fra en aktuel horror-logik. Argumentet og grebet er måske en anelse "on the nose", omvendt er det del af charmen.

Whodunnit-delen af historien fungerer rigtig godt. Man er til det sidste i tvivl om, hvem der er bag masken. Manusforfatter Kevin Williamson har fra starten af fokuseret på, at det både skulle være en gyser og et mysterium, og dét går direkte i blodbanerne. Mordene kan godt blive en smule ensformige med kniven som det foretrukne våben. Den hylder de første film, og der kommer masser af lig på bordet.

"Scream" anno 2022 er en fornøjelig omgang meta-meta-meta hyldest til horror-genren og kultfranchisens eget bagkatalog. Idéen med at anvende fans som bærende tema er en intelligent måde at videreføre serien på. Instruktørparret Matt Bettinelli-Olpin og Tyler Gillett, som også stod bag "Ready or Not" fra 2019, er fans af "Scream"-serien, og dét mærkes. 

Kommentarer

  • “Efter flere lader livet, søger Sidney og hendes kæreste Richie (Jack Quaid) hjælp fra den pensionerede sherif Dewey (David Arquette), som har stået overfor den maskerede morder før.”


    Richie er ikke Sidney’s kæreste, men Sam’s :)

    0
  • “Efter flere lader livet, søger Sidney og hendes kæreste Richie (Jack Quaid) hjælp fra den pensionerede sherif Dewey (David Arquette), som har stået overfor den maskerede morder før.”


    Richie er ikke Sidney’s kæreste, men Sam’s :)

    Tak for heads up – jeg har redigeret i det. :)

    
    0
  • Jeg var virkelig også godt underholdt. Helt enig i din vurdering Kristian!

    1
  • Jeg er til gengæld ikke synderligt imponeret. Var dog mildt underholdt skal det siges. Det var på mange måder en slags greatest hits. De nye instruktører gør sit for at gemme sig bag meta lagene, men i virkeligheden synes jeg egentlig det var en tynd kop te. Den har ikke Cravens sans for humor, timing og fandenivoldskhed. De nye spillere er ret ucharmerende og brænder bare ikke igennem, mens de gamle kendinge fra første scene stjæler showet, på godt og ondt, selvom grunden til de er med er ret tynd. Den er desværre også forudsigelig omkring ‘hvem’, mens handlingen på mig virkede fortænkt. Det var ellers ikke mit indtryk af den originale film. Gode kills hist og her, særligt én stikker ud som en af seriens bedste. Men ellers en forglemmelig omgang, som jeg synes hører til 90’erne. 

    5/10

    Babo 06-02-2022 00:07
    
    1
  • Jeg var i 20'erne, da den oprindelige Scream kom frem og var ret modtagelig overfor dens slags pop fænomener. Men den sagde mig aldrig noget. Syntes simpelt hen, at ghostface var for fjollet og latterlig til, at han kunne virke den mindste smule skræmmende.

    Syntes også at det var fjollet, at Drew Barrymore ikke bare slukkede telefonen eller trak stikket ud, istedet for at skrige hysterisk ind i røret. Og jeg var som nævnt kun i 20'erne og meget lidt kritisk anlagt på det tidspunkt :-)

    
    0
  • Han truer hende ligesom i telefonen med at slå hende ihjel hvis hun ligger på. Det vil ikke hjælpe meget med stikket når han er i nærheden :) Jeg synes nu ikke præmissen er så urealistisk igen som du tror. 

    Babo 06-02-2022 11:19
    
    0
  • Jeg forstår dog ikke helt teknologien i den nye film med at overtage ens telefon/linje fuldstændigt. 

    Babo 06-02-2022 11:25
    
    0
  • Han truer hende ligesom i telefonen med at slå hende ihjel hvis hun ligger på. Det vil ikke hjælpe meget med stikket når han er i nærheden :) Jeg synes nu ikke præmissen er så urealistisk igen som du tror. 

    Jeg tror egentlig heller ikke, man så nemt kan sige hvad der er realistisk og hvordan folk agerer. Så selv om jeg næppe går efter realismen i sådanne film, så er jeg helt enig med dig!

    
    0
  • Han truer hende ligesom i telefonen med at slå hende ihjel hvis hun ligger på. Det vil ikke hjælpe meget med stikket når han er i nærheden :) Jeg synes nu ikke præmissen er så urealistisk igen som du tror. 

    Var det ikke smartere at lægge på, og i stedet bruge tiden på at søge hjælp og tilflugt?

    Det ville det i hvert fald have været set i bagklogskabens klare lys :-)

    
    0
  • Jeg tror egentlig heller ikke, man så nemt kan sige hvad der er realistisk og hvordan folk agerer. Så selv om jeg næppe går efter realismen i sådanne film, så er jeg helt enig med dig!

    Verden er sgu forunderlig og der er sket langt mere usandsynlige ting end en morder, der ringer rundt :) 

    Jeg husker ikke navnet på filmen, men der var en film jeg så, hvor chikanemanden udgav sig for at være politiet og han ringede rundt til folk på arbejdsplads, som fik medarbejderne til at tage tøj af og andre ubehagelige ting. Fra telefonen. Den var vist baseret på sand historie. 

    Babo 06-02-2022 11:37
    
    0
  • Var det ikke smartere at lægge på, og i stedet bruge tiden på at søge hjælp og tilflugt?

    Det ville det i hvert fald have været set i bagklogskabens klare lys :-)

    Han var i nærheden og sagde politiet var godt 20 min om at komme, så det synes jeg han havde taget højde for. Desuden holder han også kæresten fanget. Jeg tror altså heller ikke jeg vil smide røret. 

    Babo 06-02-2022 11:39
    
    0
  • Han var i nærheden og sagde politiet var godt 20 min om at komme, så det synes jeg han havde taget højde for. Desuden holder han også kæresten fanget. Jeg tror altså heller ikke jeg vil smide røret. 

    Det havde jeg gjort. Og så fundet noget hårdt at slå med. For ham ghostface er jo bare en spinkel forholdsvis slap teenagedreng.

    
    0
  • Jeg tænker, at svaret på den manglende realisme delvist også kan findes i den sarkastiske meta-tone. Filmene tager jo også lidt pis på genren.

    
    1
  • Det havde jeg gjort. Og så fundet noget hårdt at slå med. For ham ghostface er jo bare en spinkel forholdsvis slap teenagedreng.

    Hun har jo ikke en profil af ham og en galning der kommer mod en med en kniv, til trods for han ikke er muskelbundt, må være ret ubehageligt og det er nok heller ikke utænkeligt man bliver lammet af frygt, særligt en kvinde ude på lars tyndskids mark som i filmen. 

    Babo 06-02-2022 11:56
    
    0
  • Jeg garanterer for, at hvis det havde været en mand, der havde modtaget kaldet i en amerikansk film, så ville han ikke have forblevet passiv. 

    Jeg har altid syntes det var anstrengende, når kvinder bliver vist som passive, og skriger i stedet for at gøre noget.

    Det har da heldigvis ændret sig siden. Ready or Not er et godt eksempel og er en af den slags "gyser"-film, som jeg elsker.

    
    0
  • Det kan jo være der var en grund til det var kvinden på landet han havde som mål? 

    Tja, for mig handler det ikke om enten eller. For mig giver styrker og svagheder hos mennesker lige så god filmisk nydelse i hver ende af skalaen. Man kan med rette kritisere begge og man kan med rette rose begge. Jeg synes meget om Saulniers film. Hans hovedpersoner er fejlbarlige. De ved ikke altid hvad der er det rigtige at gøre i ekstreme situationer. 

    Ready or Not har jeg ikke så høje tanker om på et dybere plan, andet end en kvinde sparker lidt røv. 

    Babo 06-02-2022 12:24
    
    1
  • Jeg garanterer for, at hvis det havde været en mand, der havde modtaget kaldet i en amerikansk film, så ville han ikke have forblevet passiv. 

    Så var det måske mere på tide, at amerikanske film også turde vise mænd sådan, for det kan jeg garantere dig for de kan være.

    
    0
  • Ja, det kunne være interessant. Den amerikanske selvopfattelse af mænd som nogen "satan's karle" godt godt bruge et spark. 

    Når en mand går ind på en bar i en amerikansk film og fornærmer en anden mand, så bliver der som regel svaret med knytnæven. Dette forekommer ofte grinagtigt dumt.

    Når det samme sker i en dansk film, så reagerer den fornærmede mand i langt højere grad på en konfliktsky måde. Hvilket i de fleste tilfælde er noget mere realistisk.

    
    0
  • Jeg garanterer for, at hvis det havde været en mand, der havde modtaget kaldet i en amerikansk film, så ville han ikke have forblevet passiv. 

    Jeg har altid syntes det var anstrengende, når kvinder bliver vist som passive, og skriger i stedet for at gøre noget.

    Det har da heldigvis ændret sig siden. Ready or Not er et godt eksempel og er en af den slags "gyser"-film, som jeg elsker.

    Du får det til at lyde som om, at kvinder per definition blev fremstillet sådan tilbage i 90'erne også i "Scream" serien. Men det holder bare ikke, for Sidney Prescott er da om nogen beviset på, at det modsatte er tilfældet og at både Wes Craven og Kevin Williamson var bevidste dengang om at skabe en stærk, selvstændig og handlekraftig kvinde, der kunne matche sine mandlige modstandere. 

    
    0
  • Jeg har set utallige slashere og lignende horror igennem mit liv og er det ikke tæt på altid, at det rent faktisk er en kvinde der sætter en stopper for at Jason, Michael, Freddy osv kan myrde videre, indtil næste film?

    
    0
  • Jeg mener ikke, at jeg nogen steder har skrevet (eller antydet), at kvinder ALTID fremstilles som passive "skrigballoner". Blot at der er mange eksempler på det. Især for år tilbage.

    At der også er bad-ass kvinder, der kommer og redder dagen til sidst, fjerner ikke den initiale irritation over førstnævnte gruppe. 

    
    0
  • Du får det til at lyde som om, at kvinder per definition blev fremstillet sådan tilbage i 90'erne også i "Scream" serien. Men det holder bare ikke, for Sidney Prescott er da om nogen beviset på, at det modsatte er tilfældet og at både Wes Craven og Kevin Williamson var bevidste dengang om at skabe en stærk, selvstændig og handlekraftig kvinde, der kunne matche sine mandlige modstandere. 

    Det gode ved Sidneys karakter var, at hun var begge dele. Altså sårbar og stærk. Desuden synes jeg faktisk også Drew spillede godt i åbningen. Hun lagde i øvrigt også på med det samme, første kald. Indtil det blev alvor og morderen afslørede mere, så er det altså svært at ignorere faren, når man hverken kan se morderen eller vide noget om truslen. Hun gjorde også modstand, så godt som en ordinær kvinde nu også kunne. Det ville have været ret fesen film, hvis Drew pludselig kunne dit og dat. Det ville heller ikke passe ind i morderens planer. De har jo taget højde for tingene. 

    Babo 06-02-2022 13:59
    
    1
  • Det ville have været ret fesen film, hvis Drew pludselig kunne dit og dat.

    Jeg tror faktisk jeg havde fundet det max underholdende, havde hun givet morderen et Van Damme cirkelspark:-D

    
    0
  • Jeg tror faktisk jeg havde fundet det max underholdende, havde hun givet morderen et Van Damme cirkelspark:-D

    Haha, det kunne også være fedt i den næste scary movie :)

    Babo 06-02-2022 14:10
    
    0
  • Det gode ved Sidneys karakter var, at hun var begge dele. Altså sårbar og stærk. Desuden synes jeg faktisk også Drew spillede godt i åbningen. Hun lagde i øvrigt også på med det samme, første kald. Indtil det blev alvor og morderen afslørede mere, så er det altså svært at ignorere faren, når man hverken kan se morderen eller vide noget om truslen. Hun gjorde også modstand, så godt som en ordinær kvinde nu også kunne. Det ville have været ret fesen film, hvis Drew pludselig kunne dit og dat. Det ville heller ikke passe ind i morderens planer. De har jo taget højde for tingene. 

    Helt enig i det du skriver om Sidney Prescott og Drew Barrymores karakter. :)

    
    0
  • Jeg mener ikke, at jeg nogen steder har skrevet (eller antydet), at kvinder ALTID fremstilles som passive "skrigballoner". Blot at der er mange eksempler på det. Især for år tilbage.

    At der også er bad-ass kvinder, der kommer og redder dagen til sidst, fjerner ikke den initiale irritation over førstnævnte gruppe. 

    Men med dit eksempel fra "Ready or Not", hvor du skriver : "det har heldigvis ændret sig siden", antyder du da netop ret tydeligt, at der er en klar forskel på dengang og nu.

    Og så er det bare jeg tænker, hvad er forskellen på Neve Campbells, Sidney Prescott, i "Scream" og så Samara Weavings, Grace, i "Ready or Not" ?

    
    0
  • Men med dit eksempel fra "Ready or Not", hvor du skriver : "det har heldigvis ændret sig siden", antyder du da netop ret tydeligt, at der er en klar forskel på dengang og nu.

    Ja, der er en klar forskel fra dengang og til nu ift. hvordan kvinder fremstilles. Det kan vist ikke betvivles.

    Og så er det bare jeg tænker, hvad er forskellen på Neve Campbells, Sidney Prescott, i "Scream" og så Samara Weavings, Grace, i "Ready or Not" ?

    Der er sikkert mange forskelle. Men det må andre svare på, for jeg har ikke set Scream siden 90'erne og husker ikke Neve Campbell's karakter som specielt mindeværdig.

    Når jeg tænker Neve Campbel, så husker jeg hende primært fra den far-out underholdende Wild Things. 

    
    0
  • Ja, der er en klar forskel fra dengang og til nu ift. hvordan kvinder fremstilles. Det kan vist ikke betvivles. 

    Det mener jeg nu sagtens kan betvivles. Siden 70'erne og frem til i dag har der i stort set alle horrorfilm og slashers været kvinder med der har ageret skrigende og hjælpeløse ofre, men der har også været kvinder med siden dengang - The Final Girls - som har været handlekraftige, modige og som har taget kampen op imod skurken/monstret, der oftest har været repræsenteret via en mand.

    Disse to kvindetyper eksister stadig i dag i moderne horror/slasherfilm og nogle gange er det såmænd den samme kvinde, der skifter fra at være panisk offer til at være sej heltinde i samme film.

    Så den forandring du snakker om er ikke noget der pludselig er sket i nyere tid, men noget som allerede skete tilbage i 70'erne.

    Der er sikkert mange forskelle. Men det må andre svare på, for jeg har ikke set Scream siden 90'erne og husker ikke Neve Campbell's karakter som specielt mindeværdig.

    Når jeg tænker Neve Campbel, så husker jeg hende primært fra den far-out underholdende Wild Things. 

    Grunden til at jeg spurgte dig, om du kunne svare på hvilke forskelle der er imellem Sidney og Grace var fordi, at jeg ikke selv kan se, at det skulle være nogen nævneværdige forskelle på dem ift dit udsagn om at "det har heldigvis ændret sig siden".

    Hvis du spørger mig, så er det nemlig ingen forskel i måden de bliver fremstillet på eller i den udvikling de går igennem fra offer til heltinde. Og derfor kan jeg heller ikke følge dig i dit udsagn om at fremstillingen af kvinder i horrorfilm har ændret sig siden dengang.

    
    1
  • Det er en meget spændende diskussion. Men er scenen ikke mere udtryk for en trope end for en logisk, rationel karakters handlinger? Der er jo masser af eksempler på "pigen, der ikke kan låse døren"-situationer, som telefonscenen er en variation af.

    
    2
  • Det er en meget spændende diskussion. Men er scenen ikke mere udtryk for en trope end for en logisk, rationel karakters handlinger? Der er jo masser af eksempler på "pigen, der ikke kan låse døren"-situationer, som telefonscenen er en variation af.

    Det prøvede jeg også at skrive lidt højere oppe. Hvis man ser sig sur på det grundet manglende logik og realisme, har man misforstået scenens intentioner.

    
    2
  • Det prøvede jeg også at skrive lidt højere oppe. Hvis man ser sig sur på det grundet manglende logik og realisme, har man misforstået scenens intentioner.

    Jeg forstår såmænd udmærket scenens intention. Den virker bare ikke på mig, og har faktisk den modsatte effekt af hensigten.

    
    0
  • Hvis du spørger mig, så er det nemlig ingen forskel i måden de bliver fremstillet på eller i den udvikling de går igennem fra offer til heltinde. Og derfor kan jeg heller ikke følge dig i dit udsagn om at fremstillingen af kvinder i horrorfilm har ændret sig siden dengang.

    Så der har ikke været nogen udvikling i den måde kvinder fremstilles på i 90'erne film og så nu?

    Interessant synspunkt :-)

    
    1
  • Så der har ikke været nogen udvikling i den måde kvinder fremstilles på i 90'erne film og så nu?

    Interessant synspunkt :-)

    Jeg kan da nævne en række strong female karakterer, der har været fremtrædende i 90s store mainstream. 

    Babo 06-02-2022 16:47
    
    1
  • Jeg forstår såmænd udmærket scenens intention. Den virker bare ikke på mig, og har faktisk den modsatte effekt af hensigten.

    Det er også helt fair jo. Men så er det jo heller ikke grundet manglende realisme og logik - så kan du bare ikke lide det og/eller synes at scenen mislykkedes i sin genskabelse og sarkasme af genrens klicheer. Min pointe var jo netop bare, at hvis man gør scenen (og filmen for den sags skyld) realistisk, så er det ikke længere Scream, men noget helt helt andet.

    
    1
  • Så der har ikke været nogen udvikling i den måde kvinder fremstilles på i 90'erne film og så nu?

    Interessant synspunkt :-)

    Så forklar mig venligst hvad forskellen er ift hvordan kvinder blev fremstillet på i 90'erne indenfor horror/slasher genren og så den måde de bliver fremstillet på i dag ift de to forskellige kvindetyper - det hjælpeløse offer og den modige heltinde?

    Du har indtil videre jo ikke kommet med et eneste eksempel på, hvad forskellen er på dengang og nu.

    Og noget helt andet - hvordan kan du konstatere, at "heldigvis har tingene ændret sig siden", hvis du ikke kan huske noget som helst om den rolle Neve Campbell spiller i "Scream", hvilket jo er den altoverskyggende hovedrolle.

    
    0
  • Jeg kan da nævne en række strong female karakterer, der har været fremtrædende i 90s store mainstream. 

    Jep, og man kunne såmænd også gå endnu længere tilbage til eksempelvis 1979 og Ellen Ripley eller 1984 og Sarah Connor. 

    Og i 80'erne var der eksempelvis Nancy og Alice  i "A Nightmare On Elm Street" serien eller Laurie Stode i "Halloween" serien og sådan kunne man ellers blive ved med at hive eksempler op af hatten. :)

    
    0
  • Jep, og man kunne såmænd også gå endnu længere tilbage til eksempelvis 1979 og Ellen Ripley eller 1984 og Sarah Connor. 

    Og i 80'erne var der eksempelvis Nancy og Alice  i "A Nightmare On Elm Street" serien eller Laurie Stode i "Halloween" serien og sådan kunne man ellers blive ved med at hive eksempler op af hatten. :)

    Det kunne man sagtens. I dag tror jeg bare man er mere bevidst om at score woke points. 

    Babo 06-02-2022 18:26
    
    0
  • Det kunne man sagtens. I dag tror jeg bare man er mere bevidst om at score woke points. 

    På hvilken måde tænker du? 

    
    0
  • Det kunne man sagtens. I dag tror jeg bare man er mere bevidst om at score woke points. 

    Hvordan? Og hvad mener du med woke? Det begreb bliver brugt så løst, at det har mistet sin betydning.

    
    2
  • På hvilken måde tænker du? 

    Vi er enige om at stærke heltinder har eksisteret i mange årtier, men den udvikling Riqo peger på, synes jeg alligevel at spotte, men ikke på den gode måde. Når jeg siger woke, så kunne jeg også have sagt gender swap, som sker i det store franchies (Dark Fate, Ghostbusters, formentlig Bond også o.lign). Sikkert more to come. Det er en udvikling jeg ikke bryder mig om. Fordi det virker kunstigt i mine øjne. 

    Babo 06-02-2022 18:55
    
    0
  • Vi er enige om at stærke heltinder har eksisteret i mange årtier, men den udvikling Riqo peger på, synes jeg alligevel at spotte, men ikke på den gode måde. Når jeg siger woke, så kunne jeg også have sagt gender swap, som sker i det store franchies (Dark Fate, Ghostbusters, formentlig Bond også o.lign). Sikkert more to come. Det er en udvikling jeg ikke bryder mig om. Fordi det virker kunstigt i mine øjne. 

    Det kan jeg såmænd godt følge dig i ift de nævnte film, og er også helt enig med dig i. 

    Men jeg tænkte mere specifikt ift horror/slasher genren, som jo var udgangspunktet for Rico's postulat om, at  kvinder blev portrætteret anderledes i 90'erne ift i dag, inden for horror genren og hvor han så efterfølgende satte "Scream" og "Ready or Not" op imod hinanden.

    
    0
  • Det kan jeg såmænd godt følge dig i og er også helt enig med dig i. 

    Men jeg tænkte mere specifikt ift horror/slasher genren, som jo var udgangspunktet for Rico's postulat om, at  kvinder blev portrætteret anderledes i 90'erne ift i dag, inden for horror genren og hvor han så efterfølgende satte "Scream" og "Ready or Not" op imod hinanden.

    Min kommentar om woke var også en sidebemærkning, beklager hvis det tog fokus fra. :)

    Men ellers ser jeg som dig heller ikke nogen nævneværdig udvikling i forhold til Riqos postulat. 

    Babo 06-02-2022 19:18
    
    0
  • Indenfor horror/slasher-genren vil jeg give jer helt ret. Det er egentlig en bemærkelsesværdig konservativ genre ment på den måde, at der er mange genrekonventioner, der har varet siden de første film i 70'erne (Last House, Halloween, Black Christmas, Alien etc.).

    Hviket selvfølgelig er derfor, at den originale Scream virker så fint på et metaplan også, fordi den tager kærligt pis på dem...tror jeg. Har ikke set den i mange år, men tror jeg vil værdsætte den mere nu, fordi jeg nu vil fange alle de steder, hvor den referer til de forskellige troper.

    
    0
  • Fik sgu lige genset åbningsscenen igen fra etteren. Jeg synes virkelig hun agerer godt Drew og overmander endda et par gange ghostface og faktisk er ret tæt på at slippe ud af kniben. Ja, filmen skal nok ikke ses som realistisk, men den er alligevel mere realistisk end mange film man kan sammenligne den med. Ihvertfald åbningsscenen. Som desværre er meget undervældende i denne 5 del.

    Noget andet der slog mig i den nye var metalegen. Der var bare strækninger hvor jeg ikke fandt dialogen om film, ret naturlig. Det virkede bare langt bedre integreret i den første film og kom naturligt ud af skuespillerne. 

    Babo 06-02-2022 20:41
    
    0
  • Jeg kan ikke lade være med at tænke på om Roger L. Jackson mon bruger den stemme (ghostface) når han bestiller Pizza.

    
    1