Det er på tide at stemple ind bag disken igen...
Ventetiden er endelig ovre. Traileren til "Clerks III", Kevin Smiths seneste opus, er her, og det er et gedigent gensyn med gamle venner.
I modsætning til "Clerks II", der primært udspillede sig i en fastfood-restaurant, er vi nu tilbage i vante rammer i den genåbnede Quick Stop-kiosk i New Jersey.
Se også: An Evening with Kevin Smith and Moovy
I "Clerks III" oplever og overlever Randal (Jeff Anderson) et voldsomt hjerteanfald, hvorefter han hyrer vennerne Dante (Brian O'Halloran), Jay og Silent Bob til at udødeliggøre ham ved at filmatisere sin livshistorie. Det betyder altså, at mange af de øjeblikke, vi kender fra den allerførste "Clerks", nu genskabes i et nyt årtusinde.
Ud over Anderson og O'Halloran byder rollelisten på genkendelige navne som Rosario Dawson og Jason Mewes, mens Smith selv igen tropper op som den (mildest talt) fåmælte Silent Bob.
"Clerks III" får premiere i efteråret 2022. Traileren kan ses lige her:







