23-07-2016 20:27

dokumentar, Star Trek, spock, For the Love of Spock, Leonard Nimoy, William Shatner

Johan Albrechtsen

Trailer:

Ny trailer til dokumentar om Leonard "Spock" Nimoy

Netop nu kan Zachary Quinto ses som en ung Spock i "Star Trek Beyond", men snart udkommer en dybdeborende dokumentar om Leonard Nimoy, der oprindeligt spillede det snusfornuftige rumvæsen.

Netop nu kan Zachary Quinto ses som en ung Spock i "Star Trek Beyond", men snart udkommer en dybdeborende dokumentar om Leonard Nimoy, der oprindeligt spillede det snusfornuftige rumvæsen.

Det er Nimoys søn, Adam Nimoy, der har instrueret dokumentaren, som fik et stående bifald efter premieren på Tribeca Film Festival 18. april i år. Filmen udgives i de amerikanske biografer og via diverse streaming-tjenester 9. september.

Adam Nimoy har i årevis arbejdet som instruktør på alskens tv-serier – deriblandt "Star Trek: The Next Generation" – og det lykkedes ham at sikre godt 660.000 dollars til filmens budget via crowdfunding-tjenesten Kickstarter, hvilket gør "For the Love of Spock" til det mest populære dokumentarprojekt i Kickstarters historie.

Filmen vil både stille skarpt på Leonard Nimoy og Spock, som i årtier har tryllebundet millioner af fans. Leonard Nimoy nåede selv at arbejde en del på projektet før sin død sidste år, og interviews med Nimoy suppleres af samtaler med skuespillere som Quinto, Simon Pegg, Walter Koenig og George Takei, der alle har været involveret i "Star Trek" i årenes løb.

Kommentarer

  • Jeg skal vist have kleenex med i biffen!

    
    1
  • Ja, traileren lover godt. Jeg tror aldrig før, jeg har set Walter Koenig uden hår, jeg havde sgu svært ved at genkende ham.

    
    1
  • Han ligner Picards onde storebror!

    
    0
  • Haha, det er sandt.

    
    0
  • Jeg skal vist have kleenex med i biffen!

    Adw

    
    0
  • Jeg skal vist have kleenex med i biffen!

    Jeg vidste ikke at den bliver vist i Hawaii Bio.

    
    0
  • Jeg vidste ikke at den bliver vist i Hawaii Bio.

    Det gjorde jeg til gengæld! Kun fordi jeg havde spurgt Spocks clairvoyantiske hustru. Hun er jo Spockkone.

    
    0