Jeg har ikke set hans første film i evigheder, måske burde jeg give dem et kig. Jeg husker dog, at The Sixth Sense ikke virkede så godt på mig efter første gang, når man er klar over hvor filmen går hen.
Signs er jeg lidt ligeglad med, fordi jo mere jeg tænker over den, jo dummere virker den.
The Village har jeg kun set en enkelt gang og den sagde mig ikke alverden, jeg husker den dog ikke som skidt.
Unbreakable kunne jeg godt tænke mig at gense igen snart. Da jeg så den første gang i sin tid, havde jeg holdt en pause fra tegneserielæsningen, hvilket jeg i dén grad har genoptaget siden, så det kunne være ret interessant at se om der er et eller andet i filmen, jeg missede dengang.
Ligesom Signs, bliver After Earth, selvom det ikke var en god film til at starte med, dummere og dummere, jo mere jeg tænker over den. Og den understreger i dén grad, at MNS skulle have fulgt lidt bedre med i skolen.
The Last Airbender er ubeskriveligt lort. Den er så dårlig, at man skulle tro, at MNS hader originalmaterialet til en grad, at han har købt rettighederne, bare for at lave en lortefilm.
The Happening kommer jeg helt sikkert til at se igen, for satan, den film er sjov.
Jeg har dog lidt på fornemmelsen, at de gamle film står svagere, fordi jeg har set hans senere film og han har ødelagt sit image som en god filmskaber. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at instruerer sine hovedpersoner til at optræde på præcis samme måde i en del af hans film.
The Sixth Sense, Unbreakable, After Earth og til dels Signs har dedér hovedpersoner, som er åh-så-nedtonede og næsten melankolske.
