Hele det brogede og kulørte persongalleri er med i det kommende eventyr.
Nintendo og Illumination har allerede givet os en flot plakat og den første teaser til den kommende animationsfilm om Super Mario og hans farverige venner og fjender.
Nu har vi så fået endnu en trailer til den længe ventede spilfilmatisering med titlen "The Super Mario Bros. Movie". Traileren kan ses herunder.
Læs også: "Super Mario Bros.": Forlænget udgave af filmfloppet kan ses gratis online!
Den nye trailer byder på et væld af de ikoniske karakterer fra Super Mario-universets brogede univers – såsom Donkey Kong, Luigi, Bowser og Prinsesse Peach.
På rollelisten finder vi prominente navne som Chris Pratt (Super Mario), Anya Taylor Joy (Prinsesse Peach), Seth Rogen (Donkey Kong), Jack Black (Bowser) og Charlie Day (Luigi).
Super Mario og hans slæng hopper ind i de danske biografer den 6. april 2023.







