Det ser ud til, at "Terminator"-sagaen will be back.
Den oprindelige "The Terminator" fra 1984 kickstartede for alvor både Arnold Schwarzeneggers og James Camerons respektive Hollywood-karrierer.
Sci-fi-actionbraget har siden da fået hele fem fortsættelser, men kun Camerons "Terminator 2: Dommedag" blev en nævneværdig succes, og franchisens seneste film, "Terminator: Dark Fate", efterlod et gigantisk underskud.
Alligevel er "Terminator" stadig så stærkt et brand, at det ikke er utænkeligt, at den snart 40-årige sci-fi-franchise vækkes til live igen. Og i et interview med podcasten Smartless antyder Cameron ikke blot, at en ny "Terminator"-film er på vej, men at han måske endda selv laver den.
Læs også: James Cameron: "The Abyss" udkommer på 4K UHD og Blu-ray senest i marts 2023
"'Avatar'-filmene handler om naturen," fortæller Cameron og fortsætter: "Jeg behandler slet ikke kunstig intelligens. Hvis jeg skulle lave endnu en 'Terminator'-film og måske forsøge at genstarte den franchise – hvilket vi faktisk diskuterer, uden at noget er blevet besluttet endnu – så ville filmen handle langt mere om kunstig intelligens end onde robotter, der går amok."
Selvom Cameron altså ikke afslører noget konkret om en ny, potentiel "Terminator"-film, så bekræfter han altså, at projektet er på tegnebrættet, og at han måske endda selv flytter det fra støbeske til filmset.
Camerons seneste film, "Avatar: The Way of Water", kan til gengæld ses i biografen netop nu – bl.a. i 3D HFR med Dolby Atmos-lyd i FORMAT Biograf. Billetter kan bookes her. Og herunder kan du se Moovy TV's interviews med sci-fi-storfilmens stjerner, hvor vi bl.a. diskuterer Camerons arbejde på filmen:






