13-08-2016 11:55

Kilde: variety.com

will smith, Joe Carnahan, Bad Boys for life, Martin Lawrence, Bad Boys

Lau Lehrmann

Nyhed:

Will Smith er "Bad Boy for livet" – men først i 2018

Den tredje installation i fortællingen om Will Smith og Martin Lawrences ukuelige buddy cop-duo har fået en titel og er samtidig blevet udskudt med et halvt år.

Will Smith er efter nogle lidt pavre år i færd med at genetablere sin stjerne i Hollywood med "Suicide Squad". Det næste skridt i understregningen af Smiths salgbarhed er en tilbagevenden til en af hans mest mest ikoniske og karrieredefinerende roller som narkobetjenten Mike Lowrey i den tredje "Bad Boys"-film.

Filmen har fået titlen "Bad Boys for Life" med reference til P. Diddy-sangen af samme navn, der blev citeret af Will Smith og Martin Lawrences karakterer i den foregående film.

Desuden har Sony valgt at flytte filmen fra juni 2017 til 12. januar 2018. Den ændrede premieredato skal bl.a. ses i lyset af, at Will Smith i efteråret vil være travlt optaget af at indspille Netflix-filmen "Bright".

Joe Carnahan ("Smokin' Aces", "The A-Team") er ny mand i instruktørstolen og skal dermed løfte arven efter Michael Bay, som skabte sin blockbuster-status med de to første "Bad Boys"-film. Jerry Bruckheimer er dog stadig med som producent til at overse, at filmen holder den samme buddy cop-tone som de foregående to publikumssucceser.

Kommentarer

  • Så hellere tilbage til Bel-Air. 

    
    0
  • Spændene!!! Syntes de 2 første er udmærkede film.

    
    0
  • www.youtube.com/watch

    
    0
  • Så hellere flere obskure superhelte! Eller ér det IKKE sort nok? (jeg er ½Ginger - hvis det gælder for noget?)

    
    0
  • www.youtube.com/watch

    Haha, classic! Den er sgu' meget fed den video. :D

    Bony 19-08-2016 22:20
    0