Og hverken "Con Air" eller "Face/Off" er på listen!
Her på Moovy er vi svært begejstrede for Nicolas Cage og skuespillerens glorværdige karriere.
Her på redaktionen har vi en af nationens førende Cage-eksperter, Jarl Mengers Andersen, som bl.a. har skrevet om Cages "vildeste freakouts" og de mest Nicolas Cage-agtige Nicolas Cage-facts. Og sidste år kårede vi tilmed mandens 5 bedste film i Moovy Podcast.
Men hvilke 5 film fra mandens mangfoldige CV er mon hans egne favoritter? Det spørgsmål stillede talkshowværten Stephen Colbert, da han i går havde Cage i studiet.
Og selvom Cage tilbage i december mente, at den oversete Martin Scorsese-perle "Bringing Out the Dead" nok var hans karrieres højdepunkt, så er den altså ikke p.t. #1 på Cages personlige favoritliste. Det er i stedet Michael Sarnoskis prisbelønnede indie-perle, "Pig".
Læs også: Nicolas Cage: Jeg gider ikke lave "Star Wars", jeg er til "Star Trek"!
"Jeg lægger ud med at nævne 'Pig'," sagde Cage og fortsatte: "Det er den bedste film, jeg nogensinde har lavet. Jeg elsker også 'Mandy', som Panos Cosmatos instruerede. Jeg elsker 'Bringing Out the Dead', som Martin Scorsese instruerede. Jeg elskede 'Bad Lieutenant' af Werner Herzog. Jeg elsker en film, der hedder 'Joe', som David Gordon Green instruerede."
Der fik vi altså Cages personlige top 5: "Pig", "Mandy", "Bringing Out the Dead", "Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans" og "Joe". En stærk kvintet.
Der er pudsigt nok kun én genganger fra Moovy-redaktionens top 5: "Con Air", "The Rock," Face/Off", "Mandy" og "Leaving Las Vegas".
Det er i øvrigt pudsigt, at Cage netop fremhævede "Pig" som sin favorit fra sit eget repertoire, for da vi interviewede "Pig"-instruktøren Michael Sarnoski sidste år, bad vi netop også Sarnoski om at udpege filmmagerens egne 5 favoritter fra Cages bagkatalog:







