Årets med afstand dummeste film er symbolet på alt, der er i vejen med Hollywood.
Der er ikke mere benzin i tanken for Vin Diesel. I hvert fald ikke med den nu højtbrølende "Fast & Furious"-franchise, der for tyve år siden kickstartede actionstjernens karriere, og snart burde være ved vejs ende. For med "Fast & Furious X", som er den ellevte bidrag til sagaen tælles "Fast & Furious: Hobbs & Shaw"-spin off’en fra 2019 med, ser vi nu lys for enden af tunnelen. For "Fast & Furious X" er den efter sigende næstsidste i rækken. Lad os skåle i Corona-øl på det.
For dem, der trofast har fulgt "Fast"-filmene siden 2011, vil navnet Hernan Reyes fra 5. del nok huskes. Den brasilianske narkobaron fik dengang sit imperium kørt ud over en bro af vores allesammens Dom Toretto (Vin Diesel), bogstaveligt talt. Heldigvis giver det anledning til at trække et nemt hævnmotiv op i ørerne fra tryllehatten. For Hernan havde en vred søn, der var vidne til sin far død. Han hedder naturligvis Dante (Jason Momoa), som nu har tænkt sig at få både himmel og hav til at gå op i Helvedes flammer for familien Toretto. Og man skal som bekendt ikke true Doms familie. Skide være med om millioner af mennesker og byer eksploderer undervejs. Fordi family.
Herfra er vi vidne til en forrykt parodi på "Team America", der bedst kan beskrives som verdensmesterskaberne i kanelgiffel-wrestling for evnesvage benløse puddelhunde med ild i, bundet fast på longboards, sparket ud over en bjergside overdækket af kanonslag og pizza med ananas. Eller gid. For intet giver mening i "Fast & Furious X". Den uden sammenligning mest infantile sammensætning af levende billeder og retarderet nonsens, jeg har spildt to timer på i mine knapt 20 år som filmanmelder.
Ja, siger du så, men "Fast & Furious"-filmene er skabt til at slå hjernen fra. At se fede biler køre mega stærkt. Vroom-vroom. Ja, siger jeg så, men ikke for at få dig til at føle, at din hjerne sparkes ud gennem dine næsespor og køres over af en parade af twerkende muskelbiler. Forduftet i røgen af brændt gummi er den overbærende fjollethed, der kunne få dig til at tænke netop sådan. Dén, der med et skævt Vin Diesel-smil forsikrede dig om, at den 80’er kitschede kulisse med 90’er-bling-bling underholdning for enhver pris havde sin berettigelse som tømmermændsfilm. Men ikke længere. Metaltrætheden har ædt sig ind bag lakken. Dybt ind i karrosseriet. Dækket er punkteret som en defekt pruttepude. At Justin Lin, der stod bag de bedste to "Fast"-film ("Fast Five" og "Fast & Furious 6") samt "F9", trak sig som instruktør pga "kreative uoverensstemmelser" giver mening set i bakspejlet. At Louis Leterrier siden overtog styringen, filminstruktørernes svar på et harmonikasammenstød med titler som "Clash of the Titans" og "Transporter 2" på samvittigheden, giver slet ikke mening. Til gengæld skal han også instruere opfølgeren.
"Fast & Furious X" er formularisk og set før, men ikke tidligere så søvndyssende, så ligegyldig og så usjov. Når en rullende Indiana Jones-bombe lægger Den spanske trappe i Rom i ruiner burde flot effektarbejdet få os til at kigge væk fra den uoverskuelige mængde af plothuller. Men man har virkeligt ikke lyst. For så får man øje på skuespillerne. Og gid, man ikke havde set den vej. Adskillige af dem er Oscar-vinderne. Andre mere end habile actionstjerner. Tidligere har de typisk givet et nødvendig pondus. Sammen udgør de et større levn fra de andre "Fast"-film og dukker op i tide og utide. Dertil har vi også et par nye ansigter og mere end kompetente kræfter som Brie Larson og Alan Ritchson ("Reacher"), som heller ikke gider deres roller. Eller overspiller på et helt grotesk bundniveau. Såsom en gakkeløjerlig Jason Momoa, der er direkte tåkrummende som Joker-karikatur. Et minimum af charme, kemi og kækhed fra blandt andet "Fast & Furious 7" er pist væk. At eksistentiel lommefilosofi oversættes til meme-billedsprog om motorveje, hvordan veje deler sig, hvordan veje typisk – sjovt nok – som afsæt går i to retninger og at man selv vælger sine afkørsler på livets bump er ikke overraskende stadig utroligt dumt. Det kunne man leve med i den åndssvagt fjollede "Fast & Furious 8". Hér herskende en vis selvironisk distance til universet. Denne gang er den kørt helt af sporet.
Med et budget på 340 millioner dollars er "Fast & Furious X" i skrivende stund den 8. dyreste film nogensinde produceret i historien. Jeg havde hellere set en film med alle sedlerne brændt af enkeltvis.
