28-09-2023 12:30

Kilde: www.darkhorizons.com

Blu-ray, james cameron, sci-fi, The Abyss, true lies, 4K UHD, hjemmevideo

Johan Albrechtsen

Nyhed:

Efter 4K-visning af "The Abyss" i USA bekræfter James Cameron endelig selv: Ny Blu-ray er lige på trapperne

Camerons snart 35 år gamle sci-fi-film ser endelig ud til at være på vej op til overfladen igen...

Jo, vi ved godt, at vi mange, mange gange har skrevet om en kommende Blu-ray-udgivelse af James Camerons "The Abyss" (på dansk: "Dybet") – endda både i 2016, 2018, 2019, 2021, 2022 og sågar tidligere i år.

Og vi vil nødigt lyde som drengen, der råbte "Blu-rayen kommer!", men det seneste års tid har flere og flere seriøse rapporter, medier og sågar James Camerons egne folk (herunder produceren Jon Landau) peget på, at "The Abyss" – som stadig kun er lovligt tilgængelig på en oldgammel dvd-udgivelse med skrækkelig billedkvalitet – omsider udkommer på Blu-ray og 4K UHD omkring nytår.

Og i går aftes fik vi den hidtil stærkeste dokumentation på den formodning, da James Cameron selv talte med en række fans efter en 4K-visning af "The Abyss" i Los Angeles.

Læs også: På fem dage er "Avatar: The Way of Water" allerede blevet streamet i to milliarder(!) minutter i USA

"Jeg har færdiggjort et nyt transfer," fortalte Cameron, "mastering-processen er færdig, og den udkommer snart. Om et par måneder eller deromkring. Men det er ude af mine hænder nu."

Det er i øvrigt netop kommet frem, at Camerons "Titanic" udkommer på 4K UHD i december, så det er ikke usandsynligt, at "The Abyss" og forhåbentlig også Camerons "True Lies", som også savner en ordentlig hjemmevideoudgivelser, udkommer snart derefter.

Bare det, at der i går var en offentlig fremvisning af filmen i 4K er et positivt tegn på, at filmen snart kan erhverves i ordentlig kvalitet. Cameron fortalte da også, at han insisterede på ikke at genanvende et gammel transfer af filmen, men at den skulle restaureres ordentligt:

"Jeg ville ikke bare kigge på det gamle HD-transfer. Jeg ville gøre arbejdet ordentligt."

Cameron bekræftede desuden, at udgivelsen vil byde på en masse ekstramateriale. Alt i alt må vi sige, at dette er det hidtil tydeligste tegn på, at "The Abyss" omsider får den disk-udgivelse, den fortjener. Men vi tør selvfølgelig ikke ånde lettet op, før vi faktisk sidder med den i hånden.

Camerons udtalelser kan i øvrigt ses og høres i denne YouTube-video fra gårsdagens arrangement:

Kommentarer

  • YES!

    ccbj 28-09-2023 12:45
    0
  • Ja ja, lad os nu se.

    NSF 28-09-2023 12:45
    
    0
  • Ulv!

    
    1
  • Vi håber

    0
  • Fingers crossed...

    Skal ihvertfald have både The Abyss + True Lies på 4K, når de udkommer. Vil gerne betale fuld nypris for dem!!!

    
    0
  • ..efterhånden nogle fa'ens lange trapper. Men hvem ved måske denne gang...

    
    0
  • YAY………

    
    0
  • YAY………

    NAY! Her! Skal være i mine(fedtede/klamme/våde--fysiske)hænder - inden: YAY!

    
    0
  • Ved vi egentlig noget om True Lies udgivelse?

    0