De sidste ti minutter minder os om, at 80-årige Martin Scorsese stadig kan lave mesterværker. Gid, at de resterende 196 minutter overbeviste om det samme.
Gordon Gekko udtalte i Oliver Stones børsdrama "Wall Street", at grådighed er godt. Grådighed er rigtigt. Grådighed virker. Martin Scorsese har i sin lange karriere kredset om emnet i flere af sine film. Kolde, kyniske mennesker, der vil gøre alt for at få hver eneste lille mønt kradset ind til deres side. I sit nye store epos slås temaet fast med syvtommersøm. Tilsat racisme og amerikansk historie.
Den tidligere 1. verdenskrigssoldat Soldaten Ernest (Leonardo DeCaprio) ankommer til Osage County og bliver indlogeret hos sin onkel, William Hale (Robert De Niro). Den lokale Osage-indianerstamme har fundet olie på deres jord – og dermed fået frihed og rigdom. Men kan det virkelig være rigtigt, at olien skal ejes af indianere og ikke af den hvide mand, som ellers bor fredsommeligt side om side med hinanden? Hale mener bestemt, at det kun er rimeligt, at de lokale hvide også får en bid af kagen. Derfor får han Ernest til at indlede en skjult aktion mod stammen. Samtidig møder og forelsker han sig i indianeren Mollie (Lily Gladstone), som han bliver gift med. Komplikationerne strammes yderligere, da FBI indleder en efterforskning af en række mystiske dødsfald i territoriet.
"Killers of the Flower Moon" er en sandfærdig beretning om morderne på den indianske Osage stamme, der fandt sted mellem 10'erne og 30'erne. Filmen bygger på bogen af samme navn af David Grann og Martin Scorseses dybe interesse for emnet mærkes. Næsten i for høj grad. For sammen med manusforfatter Eric Roth har de skrevet et manuskript, der beskriver hver eneste mord og hændelse i detaljer. De 3 timer og 25 min kunne sagtens være skåret ned, uden at det havde gjort noget for den ellers interessante fortælling.
Tematikkerne som grådighed, racisme og ondskab males med den tykkeste pensel. Manuskriptet mangler den subtile balance. Produktionen er flot. Alligevel mangler den legesyge side af den amerikanske instruktør, som gjorde blandt andre "Goodfellas" og "Casino" til indlevende og helstøbte oplevelser. Nu skal slutningen ikke afsløres. Men hér leveres et overraskende twist på filmens visuelle stil, som kunne have været et virkelig interessant greb, hvis det var blevet mere integreret i resten af filmen.
De første tre timer er en gennemgang af amerikansk historie, som oplæst slavisk fra en bog. Kedeligt i længden og man investeres aldrig i udfaldet. Samtidig er FBI-delen et element, som vi har set alt for mange gange i Scorseses film. Marty har altid kunne få stærke præstationer ud af sine skuespillere. Det er også tilfældet i "Killers of the Flower Moon". Gamle Robert De Niro leverer én af de bedre præstationer fra hans side i lang tid. Men karakteren bliver aldrig mere end endimensionel. Han er billedet på den kolde, hvide mand, der kun lever for sin rigdom og magt. Leonardo DiCaprio er både stærk, men også sårbar i rollen som Ernest. Hans fysiske udseende forkrøbles i løbet af filmen. Selvom der er smørret tykt på, fungerer det godt som et udtryk for skylden, der trykker ham. Lilly Gladstone leverer klart filmens bedste præstation som Mollie. Hendes afdæmpede og alligevel stærke ansigtsudtryk alene er en fortælling i sig selv ved flere sekvenser.
"Killers of the Flower Moon" er en flot produktion, der beretter om en del af amerikansk historie, som mange ikke kender til. Skuespillet er fint, hvor især Gladstone skal fremhæves. Desværre er filmen fuld af for mange gentagelser og tematikkerne presses ned i halsen på publikum, så intet skal misforstås. De sidste ti minutter minder os om, at 80-årige Martin Scorsese stadig kan lave mesterværker. Gid de resterende 196 minutter overbeviste om det samme.
"Killers of the Flower Moon" har dansk biografpremiere 19. oktober. Heriblandt i FORMAT Bio, hvor Martin Scorseses film vises i skarp 4K. Læs mere her.
Moovy TV har interviewet lydmand Mark Ulano og modedesigneren Jacqueline West i forbindelse med filmen.
Se videointerviewet herunder:
