David Fincher rammer plet med mesterlig elegant og selvironisk lejemorder-thriller.
Besættelse. Magt. Seriemordere. Temaer, som David Fincher har kredset om siden neo noir-nyklassikeren "Se7en" fra 1995, og senest overført til serieformatet med "Mindhunter". Selv er den amerikanske mesterinstruktør kendt som en metodisk perfektionist, hvor intet efterlades til tilfældighederne. Filmatiseringen af Alexis "Matz" Nolents og Luc Jacamons elegante og stiliserede lejemorder-tegneserie, "The Killer", er langt fra et overraskende projekt for Fincher. Til gengæld rammer den plet som forsvindende få nyere film i genren.
Den unavngivne lejemorder (Michael Fassbender) møder vi første gang i Paris. Med udsigt til et luksushotel har han som en edderkop i et spind ventet tålmodigt på sit bytte. I dagevis. Med øjet fikseret i kikkertsigtet på sin finskytteriffel. På det helt rette tidspunkt, hvor ét skud afslutter opgaven. Da det usandsynlige sker, at målet ikke rammes, kastes lejemorderen ud i en dominoeffekt af damage control, der selv med vores hovedpersons matematisk præcise punktlighed viser sig at være udfordrende. Da han trues på livet, træffes en uvant beslutning: at bryde sine egne regler og opspore sine nye fjender.
Her er på sin vis tale om et klassisk genremæssigt plot, der muligvis vil kaste skyggen af en forventning om endnu et "John Wick"-actionbrag af sig. I hænderne på David Fincher er vi på en helt anden neo noir'sk hylde. På helt andre parametre og med et helt andet kunstnerisk niveau. "The Killer" har mere tilfælles med Jean-Pierre Melvilles rå og stiliserede klassiker "Ekspert i drab" ("Le Samuraï") fra 1967, ligesom Michael Fassbender har mere tilfælles med mystisk dragende Alain Delon end hårdtslående Keanu Reeves.
Hvert eneste mættede billede lugter og hver eneste mørke tone lyder som David Fincher. Det er simpelthen umuligt at være i tvivl. Dette understreges udvalget af vante samarbejdspartnere som klipper Kirk Baxter, fotograf Erik Messerschmidt og selvfølgeligt komponist-makkerparret Trent Reznor og Atticus Ross. "The Killer" er mesterfilmskaber-signatur omsat til ærefrygtig perfektion, om hvad der sker, når livets regneark splintres af tilværelsens tilfældigheder. Michael Fassbenders lejemorder er besat af nøje udtænkte, næsten videnskabelige, udregninger om sin profession, som er han en snedig selvparodi over Fincher selv.
Trods den hypnotiske nedgang i den på alle måder mørke og kyniske lejemorderverden, afvæbner David Fincher sin egen metode. For "The Killer" har et underspillet, ironisk glimt i øjet, som gør filmen til Finchers nok mest personlige – og morsomme. Indirekte komiske indfald ridser den perfekt polerede overflade, som i synergi med tilfældighedernes kaos styrker hinanden. I takt med, at vores lejemorder bliver mere impulsiv, ved vi aldrig, hvor vi har ham. Hvornår han slår til med skræmmende morderisk og alligevel uregerlig præcision. Uden det sitrende summende under motorhjelmen kan "The Killer" fremstå som kedsommelig. Dynamikken sker mellem linjerne og i optakterne. I øjnene på Fassbenders iskolde og beregnende ikke-empatiske morder (skal han selv sige det). Ved indre monologer i repetitionen af livsmantra og velkendte nihilistiske tankestrømme om konsumerisme, når flugten tages og modstandere køligt observeres fra afstand. I poetiske og eftertænksomme dialoger med ofre. Før det hele Sergio Leone-eksploderer i uforudsete klimaks. For at skydes eller nakkebrækkes på plads i intense, medrivende og perfekt orkestrerede actionsekvenser. David Fincher dekonstruerer og redefinerer modigt sit eget værk, som Leone gjorde med milepælen "Vestens hårde halse" ("Once Upon a Time in the West"). Friskt og frigjort som en kultklassiker i svøb, der er værd at se igen og igen.
Rebelsk, bidende sarkastisk, eftertænksom, eksplosiv og elegant. Alt dette knyttet sammen i filmisk og teknisk perfektionisme. "The Killer" er David Fincher, når han er allerbedst. Måske er for tidligt at kalde et mesterværk, men det er mesterinstruktørens absolut stærkeste og mest bemærkelsesværdige værk siden "The Social Network".
En særlig anbefaling herfra: se filmen i biografen, hvor den for alvor kommer til sin ret.
"The Killer" har dansk biografpremiere i udvalgte biografer i en begrænset periode fra 26. oktober. Heriblandt i FORMAT Bio 29. oktober, hvor filmen introduceres af lyddesigner Peter Albrechtsen. Læs mere her.
Fra 10. november har filmen streaming-premiere på Netflix.
