Den newzealandske stemmeskuespiler taler med os om afslutningen på den prisbelønnede animationsserie.
For nylig blev den 3. og også sidste sæson af sci-fi-animationsserien "Star Wars: The Bad Batch" (som herhjemme er blevet døbt "Star Wars: De hårde hunde") kickstartet på Disney+.
Serien startede i 2021 og slutter om et par uger efter at have givet os adskillige kulørte og gribende rumeventyr i selskab med Klonstyrke 99 – en gruppe klonsoldater med særlige mutationer, der stadig kæmper på vegne af galaksens gode kræfter efter klonkrigens afslutning og Imperiets opståen.
Se også: Moovy TV: Bag om "Andor" med "Star Wars"-seriens skurke
Se også: Moovy TV: "The Mandalorian"-interview med Jon Favreau
En anden af seriens unikke kloner er pigen Omega, som selveste kejser Palpatine er enormt interesseret i. Hvorfor mon? Det svar får vi tilsyneladende i den spritnye sæson 3.
Det er skuespilleren Michelle Ang, der har pustet liv i figuren i lydstudiet lige siden seriens start. Og vi interviewede for nylig Ang, der tidligere har optrådt i genreserier som "Xena: Warrior Princess" og "Fear the Walking Dead".
Vi diskuterede bl.a. Ang og Omegas fællestræk, seriens kommende afrunding samt Angs unikke samarbejde med skuespilleren Dee Bradley Baker, som lægger stemme til alle soldaterne i Klonstyrke 99, der altså er bedre kendt som The Bad Batch.
"Star Wars: The Bad Batch" kan som sagt ses på Disney+, og vores interview med Ang kan ses her:






