17-09-2016 10:57

Kilde: collider.com

Jake Gyllenhaal, Michael Shannon, Amy Adams, Tom Ford, Nocturnal Animals

Rasmus Smed

Trailer:

Første trailer til Tom Fords stjernespækkede "Nocturnal Animals"

Sløret er blevet løftet for den første teaser-trailer til "Nocturnal Animals" – den længe ventende opfølger til "A Single Man" fra modedesigner og filmskaber Tom Ford.  

Så er der landet den første teaser-trailer til "Nocturnal Animals" – en thriller fra "A Single Man"-instruktøren (og modedesigneren) Tom Ford, som har et stjernespækket cast bestående af bl.a. Amy Adams, Jake Gyllenhaal, Aaron Taylor-Johnson, Armie Hammer og Michael Shannon.

Filmen handler om en kvinde (Adams), der modtager en bog skrevet af hendes eksmand (Gyllenhaal), der er dedikeret til hende, hvori hun opdager mørke sandheder om ham og om sig selv.

Historien udspiller sig i to dele og skifter fra Adams liv i nutiden til historien, der bliver fortalt i bogen, der er navngivet "Nocturnal Animals". Udover at instruere filmen har multitalentet Tom Ford også selv skrevet filmens manuskript.

"Nocturnal Animals" står til at få premiere i biograferne til januar. Traileren kan ses herunder:

Kommentarer

  • Kan ikke vente!

    Babo 17-09-2016 11:22
    
    0
  • Den ser ret god ud og har også fået mange pæne ord med på vejen fra Venedig. Æstetisk ser den også helt fantastisk ud (ligesom A Single Man i øvrigt også gjorde), hvilket ikke er så overraskende når instruktøren er Tom Ford.

    0
  • Ser rigtig fin ud. Det ligner dog ikke, at den kan måle sig med A Single Man.

    
    0