03-08-2024 19:00

alien, sci-fi, horror, gyser, Fede Alvarez, Alien: Romulus

Thomas Fenger

Nyhed:

Første gyselige klip fra "Alien: Romulus" – hvis du skriger, dør du!

Rædselsvækkende klip fyrer op under dit værste mareridt.

Rædselsvækkende klip fyrer op under dit værste mareridt.

Nu er der blot et par uger til, at frygten vender tilbage i biografmørket. Fede Alvarez’ bidrag til "Alien"-universet, der begyndte med Ridley Scotts skelsættende "Alien" fra 1979, får nemlig omsider premiere. 

Et spritnyt klip hamrer skrækpedalen helt i bund og byder på et mareridtsagtigt scenarie, der nok skal få pulsen op hos selv den mest hardcore "Alien"-fan. 

Se også: Mareridtet lever igen i ny trailer til "Alien: Romulus"

I plottet, som næsten kunne være taget ud af fra originalfilmen, står en gruppe unge rumkolonister pludselig ansigt til ansigt med den mest skræmmende livsform i universet.

På rollelisten finder vi bl.a. Cailee Spaeny ("Civil War") i hovedrollen, der skal forsøge at fylde Sigourney Weavers store sko ud. 

Alle kan høre dig skrige i biografmørket, når "Alien Romulus" får dansk premiere den 15. august.

Kommentarer

  • Har lyst, men vil ikke se før efter filmen….

    
    0
  • Ditto.

    Ser aldrig trailere - undtagen i biografen. Og hvis der i biffen kommer en trailer til en film jeg ser frem til, så lukker jeg øjnene for ikke at blive spoilet.

    
    0
  • Det hjælper jo også lige lidt at skrige. For i rummet kan ingen høre dig ....

    0
  • Altså Sigourney Weavers skostørrelse er vel max en pæn 39 - det burde være muligt.

    
    0
  • Det virker ret meget som en gentagelse af etteren blot med yngre mennesker. Om det er en god ting?

    0