CPH:DOX: Instruktør Simon Klose går med "Hacking Hate" i dybden med højreekstreme influencers i skræmmende aktuel film om digital radikalisering.
I en tid, hvor vores digitale rum fylder så meget, eller måske endda mere, end vores fysiske, og hvor algoritmer er styrende for det offentlige digitale rum, udklækkes insisterende kunst som sociale kommentarer. Den hypede Netflix-serie "Adolescence" trækker problematikken ind i stuerne. "Hacking Hate" udbygger som dokumentarfilm med skræmmende præcision. Filmen vandt ikke uden grund Bedste dokumentar på Tribeca Film Festival.
Instruktøren bag, svenske Simon Klose, der tidligere stod bag "TPB AFTK: The Pirate Bay Away From Keyboard" fra 2013, har i årevis været optaget af teknologiens indflydelse på individer og samfundet. Hvor hans første dokumentar udsprang af en naiv, men passioneret tro på internettets frigørende potentiale, bærer "Hacking Hate" på en anderledes tung og desillusioneret erkendelse. I den skildres den mørke digitale afgrund, der har åbnet sig under os, når de sociale medier er kampplads for radikalisering og misinformation.
DIGITAL RADIKALISERING
Simon Klose tilhører den generation, der for ti år siden så sociale medier som et demokratisk fremmende værktøj. "Hacking Hate" peger i den modsatte anden retning, der i stedet er en tech-thriller om højreekstreme influencers. Sådan en dokumentar afføder reaktioner på nettet.
Reaktioner i forbindelse med filmen er et symptom på retorikken på sociale medier. Netop det har været drivkraften bag filmen, der undersøger, hvad det betyder for vores demokratiske samtale, når platforme som Google og Meta tjener flere penge på hadefulde opslag end på et humanistisk.
"Det var mit a-ha-øjeblik," siger Simon Klose.
"Hvis du skriver 'alle afghanere skal skride hjem til Kabul i dag', tjener algoritmen mere på det, end hvis du poster et billede af en croissant. Algoritmerne hjælper populister og radikaliserende demagoger som Trump, Orban og Meloni. Som unge drenge uden måske så mange venner æder råt, når en bodybuilder som The Golden One disker op med sundhedstips og slår over i hate speech. Det er de samme psykologiske mekanismer, som når Kim Kardashian sælger sine holdninger og produkter. Det er liksom en del af radikaliserings- og rekrutteringsprocessen."
VIRKELIGHEDENS LISBETH SALANDER
I "Hacking Hate" følges den svenske graverjournalist My Vingren, som i årevis har specialiseret sig i at efterforske højreekstreme og nynazistiske miljøer. Hun har arbejdet for medier som Expressen, Aftonbladet og Sveriges Radio – men det var først sideløbende med Simon Kloses film, at hun begyndte at samarbejde med den antiracistiske organisation Expo.
Altså det medie, som nordic noir-forfatteren Stieg Larsson også arbejdede for og grundlagde, der blev inspirationskilden til Millennium-trilogien, herunder "Mænd der hader kvinder". Vingren, der kan beskrives som en virkelighedens Lisbeth Salander, har brugt falske profiler på sociale medier til at infiltrere lukkede grupper på Telegram og Instagram i mere end ti år.
"My viste mig, hvordan hun lavede sine fake-profiler – og hvordan hun trådte ind i de her digitale fællesskaber med troværdigt sprog og billeder, der matchede deres retorik og æstetik. Jeg havde aldrig hørt om den metode før, og jeg vidste straks, at det skulle være filmens kerne," siger Simon Klose.
Samarbejdet mellem de to var tæt – og krævede tillid og kompromis.
"My er en ekstremt grundig undersøgende journalist. Hun arbejder linje for linje og dobbelttjekker alt. Jeg er en kreativ dokumentarist med en anden tilgang til filmiske fortællinger. Det slog gnister, men skabte også gensidig respekt," siger Klose.
"Hun var også med i klipperummet. Her hjalp hun os løbende med at vurdere og afstemme, hvad der var farligt at vise, hvad der var vigtigt at få med – og hvordan vi kunne beskytte hende og filmen bedst muligt."
Det højreekstreme MASKINRUM
En af My Vingrens falske profiler inviteres på et tidspunkt i filmen ind i en hidtil ukendt gruppering: Nordic Federation. Den var ny, ekstremt aktiv og tilsyneladende uden klar leder. Men bag de mange Telegram-kanaler og nazi-memes gemmer sig en mand med brugernavnet strength38 – en emoji med en biceps. Her tager "Hacking Hate" for alvor fat.
"Vi vidste ikke, hvem han eller hun var. Vi havde intet billede, intet navn. Men hver gang samtalerne gik i stå, var det ham, der satte dem i gang igen. Det var tydeligt, at strength38 var central. Og det blev vores opgave at finde ud af, hvem det var."
Sporet fører dem til Vincent, en mand, der viser sig at være alt andet end den arketypiske højreekstreme type. "Han blev en gave til dokumentarfilmen, fordi han som amerikaner er så speciel. En karakter, der trækker historien et andet sted hen. Heriblandt til lyssky russiske forbindelser," siger Simon Klose.
"Der er mange nationalsocialistiske memes med hadopfordringer i de her grupper. Alene med Nordic Federation var der syv-otte Instagram-kanaler og tolv til femten på Telegram. De opfordrer til cyberattacks og overbelastningsangreb. Det er lidt usædvanligt hos svenske, danske og norske grupperinger."
Filmens struktur er fortalt som en slags internet-thriller. Fortalt så troværdig, at den er blevet vist i Europaparlamentet, den svenske Riksdag og snart også Folketinget. "Vi ville lave en dokumentar, der ikke bare forklarer – men får folk til at føle. For det handler ikke kun om forståelse. Det handler om mavefornemmelse, og om hvad det gør ved os."
Simon Klose beskriver det som sin pligt som kunstner at sætte fokus på radikaliseringen fra influencers. Ikke at give svar, men at rejse de rette spørgsmål. "Hacking Hate" har ikke løsningen på problemet. Men at åbne op for en vigtig debat om vores fælles virkelighed og den udfordring, sociale medier har på det demokratiske rum, som den svenske instruktør tidligere havde et optimistisk syn på.
Næste projekt er dog noget helt andet. En dokumentar om musikeren Jason "Timbuktu" Diakité. En film om drømme, migration og musik. "Ingen tech-bullshit," siger Klose træt med et glimt i øjet. "Bare mennesker. Og det trænger jeg til nu."
"Hacking Hate" vises netop nu på CPH:DOX. Læs mere om filmen her.
