12-07-2025 08:00

Kilde: www.indiewire.com

Lily James, Sam Worthington, David Mackenzie, Riz Ahmed, Relay

Johan Albrechtsen

Trailer:

Riz Ahmed og Sam Worthington tørner sammen i thrilleren "Relay" – se traileren

David Mackenzies film er tydeligvis en pendant til 1970'er-thrillers som "The Conversation" og "Tre døgn for Condor".

Den twistfyldte thriller "Relay" fik verdenspremiere på sidste års Toronto International Film Festival, hvor den fik flotte anmeldelser. Nu lander den så snart i biograferne, og traileren kan ses herunder.

"Relay" er vel at mærke instrueret af den prisbelønnede skotske filmmager David Mackenzie, som vi interviewede tilbage i 2016 om hans Oscar-nominerede bankrøverdrama "Hell or High Water":

Se også: Moovy TV taler med "Hell or High Water"-instruktør!

I "Relay" spiller Riz Ahmed ("Sound of Metal") en såkaldt fixer, der agerer mellemmand i transaktioner mellem store selskaber og de whistleblowere, som har potentielt skadelig information om firmaerne og ønsker at blive kompenseret for deres samarbejdsvillighed.

Men Ahmeds gådefulde antihelt sænker sine professionelle parader lidt efter mødet med en kvindelig whistleblower spillet af Lily James ("Baby Driver"), hvis liv er kommet i fare, og hendes hemmeligheder ender med at tvinge dem begge på en livsfarlig flugt. Sam Worthington ("Avatar") spiller en af de magtfulde mænd, der jager filmens hårdt prøvede hverdagshelte.

"Relay" spæner ind i de danske biografer den 11. september, og du kan se traileren her:

Kommentarer

  • Som jeg skrev tidligere Well hello there.

    Det her ser dælme godt ud, lidt en slags foreing Jason Bourne selv om det er noget hel andet.

    Men jeg var hooked fra start af, og blev lidt forvirret da jeg så folk snakke om allerede at ha set den :)

    
    0