Blandt favoritterne finder man både en "konkurrent" og en nyklassiker...
Instruktøren James Gunn, der står bag den kommende nye "Superman"-film, har tidligere stået bag film som de tre "Guardians of the Galaxy", "The Suicide Squad" og serien "Peacemaker" – og er således allerede en erfaren herre, når det kommer til superheltegenren.
Men hvad er mandens egne favoritfilm inden for genren? Det blev han spurgt om i forbindelse med et afsnit af podcasten "Armchair Expert with Dax Shepard", og her fortalte Gunn, at hans absolutte favorit er den første "Spider-Man: Into the Spider-Verse", som her på Moovy fik 6 stjerner, da den udkom i 2018.
Se også: Bedste live-action Superman-film?
Derefter følger Richard Donners "Superman" fra 1978 og Jon Favreaus "Iron Man" fra 2008. Derudover fortalte Gunn, at han også er rigtig glad for alle tre "Deadpool"-film.
Det er endnu uvist, hvad instruktøren vil kaste sig over som sit næste projekt, men han har skrevet alle manuskripterne til 2. sæson af "Peacemaker", som får premiere på HBO Max til august.
Hans "Superman" vil kunne ses i biograferne fra 10. juli. Hele podcast-afsnittet fra "Armchair Expert with Dax Shepard" kan ses herunder:





