Fæle nazister og blodtørstige abemennesker: Video Nasties-listens værste og mest grænseoverskridende værker.
AXE (1974)
Setuppet er faktisk slet ikke dumt: Tre hårdkogte kriminelle drager på en voldsturné i en lille flække, for derefter af søge tilflugt på en afsidesliggende gård. Her bor den unge Lisa (Leslie Lee) med sin handikappede bedstefar, og selvom hun synes at være et nemt offer for de depraverede indtrængere, har hun andre planer. Lisa er nemlig en mindst ligeså koldblodig morder, som de lovløse antagonister.
I hænderne på en auteur som Quentin Tarantino, kunne materialet sagtens være grundlaget for et grumt, lille grindhouse-hit. Men filmens instruktør, Frederick R. Friedel, er ved gud ikke nogen Tarantino. Det skal man ikke mange minutter ind i handlingen for at konkludere. "Axe", eller "Lisa, Lisa" som den også er kendt som, er nemlig hjælpeløst iscenesat, dårligt spillet, tilsyneladende klippet med en hækkesaks og frem for alt ualmindeligt kedelig. Spilletiden på blot 66 minutter er ærlig talt det eneste positive jeg har at reportere.
Tilgængelig på Blu-ray fra amerikanske Severin Films. Kan streames gratis via YouTube-kanalen FFF+.
THE BEAST IN HEAT (1977)
Et spædbarn der kyles i vejret, og gennemhulles af maskingeværild, talrige voldtægter og en fæl scene, hvor et afstumpet sexmonster river en skrigende kvindes pubeshår af og spiser dem. Det er bare nogle af "højdepunkterne" i denne djævelske nazi-slasker, hvor den intrigante Dr. Ellen Kratch (Macha Magall) står i spidsen for uhyrlighederne. Hun engageres til at forhøre de unge kvinder, vis mandlige bekendtskaber gør livet surt for værnemagtens tilstedeværelse i den lille, italienske landsby. Hendes metoder er naturligvis grusomme, men de skaber resultater.
En del af brodden tages dog af mishandlingerne, når produktionen jævnligt fremstår decideret amatøragtig. Lad mig komme med et par eksempler: En scene, hvor en bil ankommer til tyskernes hovedkvarter, har man valgt at filme med solen i ryggen, således at skyggen fra kamera og operatør tydeligt kan ses gennem hele panoreringen. I en ellers grum tortur-scene, hvor en nøgen kvindes mave udstyres med to gnavere under en gryde, der opvarmes, begynder kræene snart at gnaske på hendes maveskind for at slippe væk. Det hele falder dog lidt til jorden, når man indser at de i stedet for rigtige rotter, har taget to marsvin og malet dem sorte.
Filmen skal have ros for i det mindste, at sigte efter flere dimensioner i fortællingen, så det ikke bare er den ene slibrige tortur-scene efter den anden. Udenfor murene følger vi oprørsgruppens strabadser, og ser den høje pris de må betale i forsøget på at bekæmpe overmagten. At det ikke altid er lige vellykket, er så en anden sag. De prøvede i det mindste. "The Beast In Heat" er et råt, men også meget ujævnt foretagende, der til tider fremstår ufrivilligt fjollet. Underholdningsværdien er ganske vist højere i forhold til listens andre nazisploitation-indslag, men det siger trods alt heller ikke alverden.
Tilgængelig på Blu-ray fra amerikanske Severin Films. Kan streames gratis hos fawesome.tv (med VPN).
BLOODY MOON (1981)
"Sexmord på Pigeskolen", som den så lummert hedder på dansk, er en tysk/spansk co-produktion, der forsøger at gå Italien i giallo-bedene. Det kunne de dog godt have sparet sig, for resultatet er lattervækkende ringe. En gruppe unge, tyske studiner er på sprogrejse i Spanien, hvor det umiddelbart er meningen at de skal lære sproget, men skønjomfruerne har langt mere travlt med at knalde alt med en puls. Sexsnakken er nærmest konstant, og kredser ofte om gartneren Antonio, der vel bedst betegnes som en form for vagina-hvisker. Han har i hvert fald dyppet snablen i det meste af elevbestanden. Det er vist meningen, at han skal fungere som en såkaldt ’red herring’; altså en af mordmysteriets mistænkte. Men den hopper man aldrig på.
I det hele taget er du som seer ofte i tvivl om hensigten med meget af det der foregår i filmen, fordi den simpelthen er så hjælpeløst iscenesat og klippet. Det engelske dub er desuden rædselsfuldt, og får især de kvindelige aktører til at fremstå tå-krummende skingre. Dialogen er gennemgående helt enormt ringe, og uden skyggen af raffinement. Hvis det skulle vise sig, at en robot har spyttet det ud i forbindelse med kortslutning, ville jeg på ingen måde være overrasket. "Bloody Moon" er ganske enkelt én af listens værste indslag; nu er du advaret.
Tilgængelig på Blu-ray/DVD Mediabook under titlen "Die Säge des Todes" fra østrigske Illusions UnLtd. Kan streames gratis hos Tubi (med VPN).
THE CANNIBAL MAN (1972)
Et kærestepar overfaldes af en puritansk taxachauffør, og under tumulten ender det med, at han får en sten til panden. De to turtelduer flygter fra stedet, men kan dagen efter læse i avisen, at chaufføren er død af sine kvæstelser. Pigen opfordrer hendes elsker til at overgive sig til ordensmagten, men det har han på ingen måde i sinde. Det ender i stedet med, at han strangulerer hende, så den dødelige hemmelighed kan bevares. Men én efter én dukker spørgelystne personer i hans omgangskreds op, og han må ligeledes tage dem af dage, når de kommer for tæt på sandheden.
Ligene bliver langsomt parteret og bortskaffet på det slagteri, hvor han arbejder. Det går nogenlunde efter planen, lige indtil han bliver serveret et måltid mad med kød fra fabrikken, og dermed uvildigt er blevet en kannibal. "The Cannibal Man" agter ikke bare at chokere for chokkets skyld, men underbygger de morderiske episoder med antydningen af, at Marcos ugerninger kunne være et produkt af den store ulighed, der hersker i samfundet. Hjælp til at bekæmpe ensomhed og psykisk sygdom, er der fx ikke meget af for en fattig fabriksarbejder. Eloy de la Iglesias film er en interessant fusion af socialrealisme og seriemorder-horror, og en helt vellykket én af slagsen, som jeg ikke tøver med at anbefale.
Fås på Blu-ray/DVD fra tyske Subkultur Entertainment. Kan streames gratis hos Tubi (med VPN).
DEVIL HUNTER (1980)
En ung, smuk skuespillerinde. Nederdrægtige kidnappere. En hærdet vietnamveteran. Den sydamerikanske jungle. Sulte kannibaler. Stammekvinder uden en trævl på kroppen. På papiret har "Devil Hunter" alle ingredienserne til en underholdende omgang sleaze, men jeg skal da lige love for, at Jesús Franco formår at formøble ethvert potentiale produktionen måtte have. De fleste scener løber længere end hvad godt er, og der bruges uforbeholdent megen tid på at filme og zoome ind i skrævet på nøgne kvinder, der vrider sig på jorden. De samme optrin gentager sig igen og igen, mens karaktererne trasker hvileløst rundt i faunaen, og det bliver til sidst ulideligt at se på. "Devil Hunter" er selve definitionen på tidsspilde, og jeg kan derfor kun opfordre til, at du glemmer alt om dens eksistens.
Tilgængelig på Blu-ray fra engelske 88 Films. Fås på DVD fra amerikanske Severin.
THE DRILLER KILLER (1979)
Abel Ferraras debutfilm, "The Driller Killer", udspiller sig i New Yorks anarkistiske kunstnermiljø. Maleren Reno (spillet af Ferrara selv) kæmper med at færdiggøre sit seneste værk, og det er efterhånden småt med penge. Desperationen og stressen overvælder ham, så han griber boremaskinen, og lader frustrationerne gå ud over tilfældige fortabte sjæle, der huserer i byens snuskede gader.
Har man set "Saw", "Hostel" og andre virkelig blodige film i den dur, er der ikke noget i "The Driller Killer", som vil få pulsen op. Det overordnede udtryk er desuden skingert, og skurrer én på nerverne. Der bruges uforbeholdent meget tid på et enerverende rockband, hvis forsanger er et studium i narcissistisk selvforherligelse, og i det hele taget er karaktererne bare enormt utiltalende. Man fornemmer nærmest en mild foragt for disse forfængelige kunstnertyper og deres ulidelige følge. "The Driller Killer" er ganske enkelt ikke min kop te. Skal det være New York og nihilistisk, er Ferraras egen "Bad Lieutenant", med en storspillende Harvey Keitel, langt at foretrække.
Fås på Blu-ray fra engelske Arrow. Kan streames gratis hos Cultpix.
EVILSPEAK (1981)
En ung Clint Howard, der er bror til den langt mere profilerede filmskaber Ron Howard, spiller hovedrollen i denne blasfemiske strimmel fra de glade 1980’ere. Stanley Coopersmith er forældreløs, og går på militærskolen West Andover Academy. Han mobbes konstant af klassekammeraterne, og ender ofte med straffearbejde, som at skulle rydde op i den skumle kælder under kirken. Her finder han en satanisk bog, der blandt andet beskriver et ritual, som kan vække den diabolske Esteban til live. Lang historie kort så ender det med, at Stanley bliver besat af Estebans formørkede sjæl, og en brutal hævn mod plageånderne bliver sat i værk.
Det er ærgerligt at "Evilspeak" tager så lang tid om sådan rigtig at komme i omdrejninger, for filmens sidste kvarter er ganske enkelt ’metal as fuck’. Coopersmith svæver rundt med et gigantisk slagsværd, og kapper hoveder i flæng, alt imens bygningen står i flammer og blodtørstige grise går ombord i elevbestanden. Inden da skal vi dog slæbes igennem repeterende mobbe-scener, halvbagt dialog og lettere tvivlsomt skuespil. Slutningen trækker rigtignok op, men om den alene er et gennemsyn værd, vil jeg lade være op til den enkelte at vurdere.
Tilgængelig på Blu-ray fra engelske 88 Films. Kan streames gratis hos fawesome.tv (med VPN).
FACES OF DEATH (1978)
Det her er langt fra den mest gruopvækkende af de såkaldte mondo-film, men det er nok den mest kendte. Subgenrens hovedformål er at chokere seeren med en kavalkade af mere eller mindre groteske klip fra nær og fjern. I "Faces Of Death" guides vi igennem dødens mange ansigter af Dr. Francis B. Gröss (Michael Carr), der postulerer at have en betragtelig samling af dokumentationer på disse.
Sandheden er dog at en god slat af indslagene er tarvelige rekonstruktioner af henrettelser, rovdyrangreb og lignende, hvilket man forsøger at legitimere ved at klippe virkelige optagelser fra fx et slagteri, et flystyrt og et lighus ind imellem. En god tommelfingerregel: Involverer det mennesker der kommer galt afsted, mens kameraet ruller, er det falskt. Det narrede, og i nogle tilfælde ligefrem traumatiserede, folk i årene efter udgivelsen, men set med moderne øjne, er det ærlig talt en fad omgang.
Den selvhøjtidelige tone er til tider grinagtig, men nærmest også påkrævet, når nu man finder det passende at smide holocaust-optagelser ind i mixet. Smagløst er det i hvert fald uden tvivl. Filmen er heller ikke for fin til lidt imperialistisk rynken-på-næsen af eksotiske traditioner. Men det er vel hvad man måtte forvente, og kunne ærlig talt have været meget værre. Lidt tilbageholdenhed har filmskaberne trods alt udvist på den konto. Det er dog på ingen måde noget, der ændrer min endelige dom: Spild af dyrebar tid.
Fås på Blu-ray fra belgiske Zeno Pictures.
FIGHT FOR YOUR LIFE (1977)
Stort set alle film på listen er havnet der pga. udpenslet vold, sadistisk sex eller en kombination heraf. "Fight For Your Lifes" synderegister består til afveksling af ovenud racistiske udbrud primært rettet mod den sorte familie, vis fredelige tilværelse invaderes af straffefangen Jessie Lee Kane og hans ildesindede slæng. De er på flugt fra ordensmagten, og sigter mod den canadiske grænse. Men de har overordentligt svært ved at holde sig i skindet, og trækker et spor af blod efter sig. De indser imidlertid til sidst, at det nok er en god idé at holde lav profil, og ender således med at trænge ind i Turner-familiens residens.
William Sanderson, der puster liv i Kane, kender du måske fra Blade Runner (1982), hvor han spiller den sky opfinder Sebastian. Genert er han dog ingenlunde her. Sadistisk, voldelig, udskammende og i sidste ende dybt patetisk, beskriver derimod karakteren ret godt. Jeg behøver ikke komme med eksempler, men kan blot konstatere, at Kane får brugt samtlige racistiske skældsord, du kan komme i tanke om mod den sagesløse husstand. Sanderson giver den alt hvad den kan trække, uden at det sådan rigtig kammer over, og det gør faktisk værket til et seværdigt, om end ubehageligt bekendtskab. For lad os nu bare sige det som det er: "Fight For Your Life" er et særdeles ondsindet, og ganske grænseoverskridende værk, der bestemt ikke er for alle. Heldigvis får de tre skurke deres fortjente bekomst til slut - ellers var det sgu ikke til at holde ud.
Fås på DVD fra amerikanske Blue Underground.
FOREST OF FEAR (1980)
"Bloodeaters", "Toxic Zombies" og ja, "Forest Of Fear". Kært barn har mange navne, åbenbart. Uanset hvilken titel man finder filmen under, så kan man dog roligt skrue forventningerne godt og grundigt ned. Jeg nærede nemlig håb om en solid gang splatter-spas i samme boldgade som Peter Jacksons no-budget gore-klassiker "Bad Taste" (1987), men det står forholdsvis hurtigt klart at det på ingen måde er tilfældet.
En gruppe hippier dyrker i al hemmelighed marihuana for millioner i det amerikanske vildnæs. Myndighederne har fået færden af foretagendet, men området er gigantisk og svært fremkommeligt. For at få skovlen under forbryderne, planlægger man derfor at sprøjte et eksperimentalt pulver ud arealet; vel at mærke uden at kende effekten på mennesker, og snart står man med et regulært zombie-udbrud på hænderne.
Præmissen fejler faktisk ikke noget, men som det er tilfældet med så mange af listens film, får en kombination af lavt budget, elendig pacing og manglende kreativitet det hele til at løbe ud i sandet. Hvilket er pokkers ærgerligt, for i det her tilfælde var der faktisk potentiale at spore, men det bliver bare slet ikke indfriet på en tilfredsstillende facon.
Tilgængelig på Blu-ray/DVD Mediabook under titlen "Toxic Zombies" fra amerikanske Massacre Video. Kan streames hos cultpix.com.
THE GESTAPO’S LAST ORGY (1977)
Jeg tøver ikke med at udpege "The Gestapo’s Last Orgy" til listens mest groteske værk - og det med længder. Alt ved denne vederstyggelighed er syltet i rendyrket ondskab. De jødiske kvinder, der har været så uheldige at havne i netop denne udryddelseslejr, skal stå model til helt ekstrem tortur og fornedrelse. Nazisterne voldtager og gennemtæver med sadistisk fryd deres sagesløse ofre, aborterede fostre bliver kogt og spist, og de tyske tyranner godter sig over handsker fremstillet af babyhud.
Oven i hatten præsenteres man for den systematiske nedbrydelse af Lise (Daniela Poggi) – en ovenud smuk, ung fange som lejrens kommandant bliver besat af. Med tiden indleder de et forskruet forhold, der i den grad udfordrer seerens moralske anliggender. Nogle år efter krigen besøger de to "turtelduer" åstedet, for at erindre deres tid sammen, og måske endda tænde flammen på ny. Man kan næsten ikke undgå, at komme til at tænke på Pier Paolo Pasolinis ekstremt notoriske "Salò, or the 120 Days of Sodom" (1975), når man ser "The Gestapo’s Last Orgy". Og hvis du er bekendt med det betændte værk, så ved du hvad du går ind til. På godt og ondt.
Tilgængelig på DVD fra danske Another World Entertainment. Fås på Blu-ray fra engelske 88 Films. Kan streames gratis hos fawesome.tv (med VPN).
HOUSE ON THE EDGE OF THE PARK (1980)
David Hess spiller den psykopatiske Alex, der inviterer sig selv, og sin mentalt udfordrede ven, til fest hos nogle snobbede overklasseløg. Værterne har dog ikke meget tilovers for de to gæster, og da de oven i købet forsøger at snyde duoen i et spil poker, tager Alex dem alle som gidsler. Det udarter sig til en lang, kvalfuld aften med fysisk og psykisk tortur, voldtægt og blodsudgydelser.
Ruggero Deodato har instrueret denne slibrige sag, hvor David Hess gør det, han nu engang gør bedst: Spiller et førsterangs møgsvin. Den ondskabsfulde fryd hvorved han piner sine ofre, er foruroligende at overvære. Filmen kan godt føles lidt stillestående fra tid til anden, men slutningens uventede drejning hiver nu alligevel stikket sikkert hjem.
Tilgængelig på DVD fra danske Another World Entertainment. Fås på Blu-ray/4K UHD fra engelske 88 Films.
THE LAST HOUSE ON THE LEFT (1972)
Wes Cravens spillefilmsdebut er en modbydelig lille sag, der beskriver mødet mellem et par purunge kvinder, og en gruppe samvittighedsløse vaneforbrydere. Mari (Sandra Peabody) er just fyldt 17 år, og sammen med veninden Phyllis drager hun mod storbyens slum, hvor bandet Bloodlust giver koncert. I et forsøg på at opstøve noget fniseurt, havner pigerne ulykkeligvis i kløerne på Krug (David Hess) og dennes kyniske slæng. Han er netop undsluppet en livstidsdom for mordet på en præst og to nonner. Det er altså ikke Guds bedste børn, vi her har med at gøre, såfremt du nu skulle være i tvivl.
Gruppen akter at flygte til Canada, men inden da morer de sig med, at torturere pigebørnene i et skovområdet nær Maris hjem. Det resulterer i begges pinefulde død, hvorefter det groteske firkløver indlogerer sig hos Maris forældre under dække af være rejsende sælgere. Heldigvis er ægteparret ikke sådan at løbe om hjørner med, for man kan vitterligt ikke kan vente på, at bødlerne får deres berettigede straf. Og det gør de på blodigste vis! "The Last House On The Left" er et gement, grimet og frastødende bekendtskab, hvor sød uskyldighed kommer totalt til kort overfor skadefro sadisme.
Filmen følger desuden et par uheldige betjente, der forsøger at komme familien til undsætning, men deres små-fjollede optrin matcher slet ikke den ondskabsfulde tone, der ellers så fint er blevet etableret. Det samme kan siges om noget af det valgte musik. Det er muligvis Cravens forsøg p, at dæmme bare en smule op for filmens grusomme indhold, men jeg finder det både unødvendigt og malplaceret. Mari er en charmerende teenager man hurtigt sympatiserer med, så hendes modbydelige skæbne er ikke rar at overvære. Mere end 50 år efter filmens premiere formår den således stadig, at efterlade et indtryk, og det vil jeg nu alligevel mene er ganske beundringsværdigt.
Tilgængelig på DVD fra danske Midget Entertainment. Fås på Blu-ray fra engelske Arrow.
LOVE CAMP 7 (1969)
Man kommer ikke udenom at Lee Frosts "Love Camp 7" spiller en central rolle i etableringen af både ’women-in-prison’ og ’nazisploitation’ som genrer. Den var én af de allerførste af sin slags og sikkert ganske pebret for 1969. Nu skriver vi dog immervæk 2025, og set med nutidige øjne, er filmen et noget tamt anliggende. Det er faktisk først i de sidste minutter at man får lidt af den vold, der med rette kan forventes, når man indlader sig på et værk af denne beskaffenhed. I stedet bruges der enormt meget tid på virkelig utiltalende sexscener, hvor aktørerne for det meste vrider sig akavet ovenpå hinanden. Det er der sandt for dyden ikke meget ved at se på.
Plottet, der med sikkerhed ikke brugt mange stunder på, vedrører to kvindelige soldater der på de allieredes vegne infiltrerer den titulære lejr. Deres mission er at lokalisere en kvinde, der besidder vigtig viden, og ideelt undslippe med hende i god behold. Undervejs tvinges de (naturligvis) til at spille rollen som underdanige sexslaver, hvis deres dække skal holde. Det ender, ikke overraskende, med at blive en kamp på liv og død, mens der hos seeren fejdes for at holde sig vågen. "Love Camp 7" er et betydeligt dokument i et filmhistorisk perspektiv, men nogen god film er det desværre bare overhovedet ikke.
Tilgængelig på Blu-ray fra amerikanske Blue Underground. Kan streames på Cultpix.com.
MADHOUSE (1981)
Julia (Trish Everly) er lærer på en skole for døvstumme børn, og i et forhold med en succesfuld overlæge. Alt synes at gå den rigtige vej for hende, men fortiden er som bekendt ikke altid sådan at undvige, og da nyheden om hendes tvillingesøsters indlæggelse, og efterfølgende flugt fra hospitalet når frem vender traumerne tilbage.
Ifølge Julia var søsteren nemlig en gemen sadist, der torturerede hende både fysisk og psykisk, og gerne med hjælp fra en bidsk rottweiler. Det er dog ikke noget hun tidligere har bragt op, så omgangskredsen er ikke nem at overbevise. Vi ved immervæk at hun taler sandt, for en morder er godt i gang med at tage livet af bekendtskaberne. Spørgsmålet er bare om søsteren er alene om ugerningerne, eller om hun får hjælp fra uventet kant.
Teknisk set er "Madhouse", eller "There Was A Little Girl" som den alternativt hedder, en slasher, men store dele af filmen manifestere sig nu mere som et regulært og småkedeligt drama. Når der så, i ny og næ, er optræk til voldeligheder, udspiller det sig i et ulidelig gumpetungt tempo, og med meget lidt stil. Der er med andre ord ikke rigtig noget at komme efter for de blodhungrende. Eller dem der er interesseret i et solidt drama for den sags skyld. Ovidio G. Assonitis’ fejlskud sætter sig mellem to stole, og ender derfor med ikke rigtig at tilfredsstille nogen som helst.
Tilgængelig på Blu-ray/DVD fra engelske Arrow. Kan streames på Amazon Prime eller ses gratis hos Tubi (med VPN).
NIGHT OF THE BLOODY APES (1969)
Listens eneste indslag fra Sydamerika er denne mexicanske ligegyldighed, der dog præsterer noget ganske unikt: At fejle på samtlige af de parametre, man kan vurdere en film på. Det er ligefrem imponerende, hvor dilettantisk det hele er sat i scene både teknisk og kunstnerisk. Tvivlsom ADR har aldrig hjulpet noget, men selvom det så spillede perfekt, ville det stadig ikke være i nærheden af nok til at redde denne regulære stinker.
Plottet er et uinspireret spind på Mary Shelleys klassiske Frankenstein, hvor monsteret er skiftet ud med en læges søn, der ligger for døden. I et desperat forsøg på at redde junior, udskifter doktoren hans hjerte med ét fra en gorilla. I første omgang synes operationen at være en succes, men snart forvandler sønnen sig til en bestialsk abemand, der ynder at rive folk og fæ i stumper og stykker. Makeup-effekten er klovnagtig ringe, og dækker kun hans hoved. De få splattereffekter, som filmen byder på, er heller ikke synderligt overbevisende. Men det er i særdeleshed lyssætning og klipningen, der fremstår decideret amatøragtigt. "Night Of The Bloody Apes" burde for længst være røget i glemmebogen, for den er på ingen måde hverken din eller min kostbare tid værd.
Tilgængelig på Blu-ray/DVD fra amerikanske VCI. Kan streames gratis hos Tubi (med VPN).
NIGHT OF THE DEMON (1980)
Instruktør James C. Wasson havde i sin tid drejet en film, der bød på meget lidt blod og splat, så man forstår hans forbavselse, da "Night Of The Demon" havner på Video Nasties-listen. Det viser sig, at producenten, Jim L. Ball, efterfølgende har tilføjet de fleste af mordscenerne uden Wassons viden eller samtykke. Et sådan stunt er normalt ikke noget jeg billiger, men man må bare erkende, at det alene er blodsudgydelserne, som gør at man lige akkurat kan slæbe sig igennem denne i øvrigt søvndyssende genvordighed.
Filmens oprindelige titel var "The Revenge Of Bigfoot", hvilket opsummerer plottet ret godt. Dybt inde i en skov, bliver folk maltrakteret af et væsen, der efterlader sig store fodspor. Rygterne om et monster, der tørster efter hævn over en religiøs kult svirrer på egnen, men myndighederne er naturligvis afvisende. En ung kvinde, hvis far mistede livet på en fisketur, allierer sig derfor med en lærer, og dennes elever, for én gang for alle at finde frem til sandheden. En ekspedition de, ikke overraskende, kommer til at fortryde, da de uundgåeligt krydser veje med den galsindede ’sasquatch’.
"Night Of The Demon" er ikke en god film, for nu at sige det som det er. Et par velgjorte mord (motorcyklisten, der får revet tissetrolden af, er højdepunktet), og en forholdsvis interessant baggrundshistorie for monstrets hævnmotiv, udgør de positive aspekter. Til syvende og sidst er den dog for længe om at komme i omdrejninger, hvilket kun yderligere forværres af et persongalleri, som ikke er synderligt interessant at være i selskab med.
Fås på Blu-ray fra engelske 88 Films.
NIGHTMARES IN A DAMAGED BRAIN (1981)
Inden vi kommer for godt i gang, skal det indledningsvis påpeges, at det er en møghamrende slidt VHS-udgave, der ligger til grund for denne anmeldelse. Oven i hatten præsenteres filmen i full-frame, selvom den originalt er optaget i widescreen (1.85:1). Jeg vil ikke afvise, at det kan have påvirket min dom negativt, men det var nu engang hvad der kunne fremskaffes inden deadline.
I "Nightmares In A Damaged Brain", eller bare "Nightmare" som den er også er kendt som, introduceres vi til den psykisk syge George Tatum (Baird Stafford), der plages af voldsomt livagtige mareridt. I samråd med sin psykiater, påbegynder han derfor en behandling med et eksperimenterende præparat, og udskrives efterfølgende af hospitalet. Det viser sig dog at medicinen på ingen måde har den ønskede effekt, men nærmest tvinger ham til at begå rovmord på de sagesløse kvinder, der måtte krydse hans vej. George udser sig bl.a. den dysfunktionelle Temper-familie, hvor mor-Susan har sit hyr med den uregerlige søn C.J. Knægten synes at have psykopatiske træk, og har således en del tilfælles med den unge George, som vi ser myrde faderen, og dennes elskerinde, i et yderst brutalt flashback.
Historien er ikke uden potentiale, og man forsøger at stikke en anelse dybere end den gængse slasher. Til syvende og sidst bliver projektet ulykkeligvis hæmmet af tvivlsomt skuespil, repeterende og rodet klippearbejde samt plottråde, der ikke følges til dørs. Splattereffekterne er velgjorte, og klart det bedste ved "Nightmares In A Damaged Brain", men de kan altså ikke redde filmen alene. Spring du bare let og elegant over den her.
Tilgængelig på 4K UHD og Blu-ray fra amerikanske Severin. Fås på Blu-ray fra engelske 88 Films.
SS EXPERIMENT LOVE CAMP (1976)
Lad os starte med, at ridse det noget mærkværdige plot op: Under 2. Verdenskrig fører Kommandant Von Kleiben (Giorgio Cerioni) tilsyn med en tysk arbejdslejr, hvor hensynsløse nazi-læger udfører groteske eksperimenter på sagesløse fanger. Ved et tidligere forsøg på at voldtage en kvinde, har han fået bidt sin penis af, så han er naturligvis meget interesseret i, at bruge videnskabsfolkenes ekspertise i forbindelse med en transplantation. Men i sådan en situation nøjes man jo ikke bare med en hvilken som helst javertus. Derfor udtænkes en række omfattende forsøg, hvor den tyske hærs mest virile soldater, skal parre sig med udvalgte jødiske kvinder, så man kan finde frem til den bedste nazi-pik i kejserriget.
Operationen lykkedes faktisk, men den eftertragtede kødfløjtes tidligere ejer, er forståeligt nok lettere misfornøjet ved situationen. Han orkestrerer derfor et voldeligt oprør sammen med de kvindelige indsatte, der helt efter bogen ender i et gedigent blodbad. Ulykkeligvis lyder alt det her langt mere underholdende på papiret, end det er at se det udspille sig på skærmen. Det lyder afstumpet, men tortur-scenerne er slet ikke grumme og overbevisende nok til, at indgyde den rette mængde foragt for bødlerne. Samtidig fremstår de erotiske optrin både kluntede og unaturlige, skuespillet utroværdigt og handlingen nølende.
Tilgængelig på DVD fra danske Another World Entertainment. Fås på Blu-ray fra engelske 88 Films.
