17-07-2025 22:30

spilfilmatisering, videospil, Karl Urban, Mortal Kombat, gaming, spilfilm, Mortal Kombat 2, Johnny Cage

Johan Albrechtsen

Trailer:

Masser af blod og brutale slagsmål i første trailer til "Mortal Kombat II"

Round 2... fight!

Tidligere i dag delte vi en munter teaser til "Mortal Kombat II", og blot få timer senere har Warner Bros. nu frigivet den første længere trailer til det kommende actionbrag baseret på beat 'em up-franchisen af samme navn. Traileren kan naturligvis ses herunder.

Og som traileren understreger, så har "Mortal Kombat II" en ny hovedperson i centrum: den afdankede filmstjerne Johnny Cage, der spilles af Karl Urban ("Star Trek Beyond"), og som tvinges ud i en interdimensionel kampsportsturnering, hvor Jordens skæbne simpelthen er på spil.

Se også: Afstemning: Bedste film med den nylige 50-års fødselar Karl Urban? (ud over "Ringenes herre")

Ligesom forgængeren er "Mortal Kombat II" instrueret af Simon McQuoid, mens manuskriptet skrives af Jeremy Slater ("Moon Knight", "The Umbrella Academy").

Foran kameraet vender Hiroyuki Sanada (Scorpion), Jessica McNamee (Sonya Blade), Mehcad Brooks (Jax), Chin Han (Shang Tsung), Ludi Lin (Liu Kang), Lewis Tan (Cole Young), Josh Lawson (Kano), Max Huang (Kung Lao) og Tadanobu Asano (Raiden) tilbage, mens bl.a. Adeline Rudolph (Kitana) og Tati Gabrielle (Jade) slutter sig til det etablerede cast side om side med Karl Urban.

Johnny Cage og Co. sparker dørene ind til de danske biografsale den 23. oktober, og den omtalte trailer kan ses her:

Kommentarer

  • Måske kommer de faktisk ind i turneringen denne gang, altså den som filmen er opkaldt efter. Den første var godt nok en langgaber.

    0
  • Det ser virkelig billigt og skrabet ud.

    
    0
  • Colorgrading er hel forkert og ja greenscreen galore. Ender med at se den uanset, men primært for Karl Urban. Den første films bedste scene var stdd af ruten som de ovenikøbet udgav før selve filmen, der troede jeg lidt på projektet, men så startede resten af filmen…

    
    0
  • Næh derimod den nye Street Figther Movie er jeg mere spændt på uanset om det blir godt eller ej så blir det intressant fordi det er satme et crazy cast, mange fede valg og nogle wait what?

    Den er jeg godt nok spændt på.

    
    0
  • Hvorfor er folk så vilde med Karl Urban? Bevares, manden har karisma. Men er det alene derfor? Lidt som når folk er vilde med Dwayne The Rock. Hold kæft nogle ringe film han ofte laver. 

    
    1
  • Hvorfor er folk så vilde med Karl Urban? Bevares, manden har karisma. Men er det alene derfor? Lidt som når folk er vilde med Dwayne The Rock. Hold kæft nogle ringe film han ofte laver. 

    Dredd, Ringenes herre, Star Trek, The Boys, Out of the Blue, Bourne… Urban har trods alt en stærkere track-record end The Rock, men samtidigt har han den samme mængde karisma og langt mere autenticitet. Jeg får også lyst til at se MK2 bare på grund af ham, selvom jeg også synes, traileren er ret undervældende.

    
    1
  • Dredd, Ringenes herre, Star Trek, The Boys, Out of the Blue, Bourne… Urban har trods alt en stærkere track-record end The Rock, men samtidigt har han den samme mængde karisma og langt mere autenticitet. Jeg får også lyst til at se MK2 bare på grund af ham, selvom jeg også synes, traileren er ret undervældende.

    Bestemt (meget) bedre film og enig, mere autentisk. Godt svar! 

    
    1
  • Hvorfor er folk så vilde med Karl Urban? Bevares, manden har karisma. Men er det alene derfor? Lidt som når folk er vilde med Dwayne The Rock. Hold kæft nogle ringe film han ofte laver. 

    The Rock kan sagtens spille skuespil, når han får den rette materiale at arbejde med. Han er f.eks ret god i Gridiron Gang, som er en autentisk film om nogle kriminelle unge der i et ungdomsfængsel får en chance mere ved at spille football. Synes han er en okay habil Actor, ikke prangende men habil!!! :)

    Har ikke set så meget fra Karl Urban, så skal ikke kunne vurdere, om han er en stærk spiller, eller ej. Har dog Dredd på BD.

    
    1
  • Hvad kalder man den asiatiske Dwayne Johnson 

    
    0
  • Hvad kalder man den asiatiske Dwayne Johnson 

    The Wok (en semikvali dad-joke :)

    
    0