18-07-2025 08:00

jared leto, sci-fi, Jeff Bridges, Tron, Joachim Rønning, Evan Peters, Tron: Ares, Nine Inch Nails

Johan Albrechtsen

Trailer:

En digital krig bryder ud i ny "Tron: Ares"-trailer

Den nye trailer giver os også det første kig på den tilbagevendte Jeff Bridges, der gentager rollen som tech-geniet Kevin Flynn.

Godt tre måneder efter den første teaser har Disney frigivet en ny, længere trailer til "Tron"-sagaens tredje biograffilm, "Tron: Ares".

Og traileren bugner af storstilet action – meget af det med hovedrolleindehaveren Jared Leto i centrum – og så dukker Jeff Bridges også op for en kort bemærkning. Bridges spiller nok en gang computerguruen Kevin Flynn, som han både spillede i den oprindelige "Tron" fra 1982 og fortsættelsen "Tron: Legacy" fra 2010.

Læs også: Jeff Bridges er klar på at lave "The Big Lebowski 2"

I "Tron: Ares" møder vi et meget avanceret computerprogram ved navn Ares (Leto), som bliver sendt fra det digitale computerunivers til vores virkelige verden på en farlig mission, som munder ud i menneskehedens første møde med A.I.-skabninger.

Således bygger "Tron: Ares" tilsyneladende videre på slutningen i førnævnte "Tron: Legacy", hvori porten mellem vores verdener blev åbnet til slut.

Ud over Leto og Bridges byder rollelisten på navne som Greta Lee ("Past Lives"), Gillian Anderson ("The X-Files"), Evan Peters ("X-Men: Dark Phoenix"), Jodie Turner-Smith ("Queen & Slim") og Cameron Monaghan ("Star Wars Jedi: Fallen Order").

"Tron: Ares" instrueres af norske  Joachim Rønning. Nordmanden har tidligere lavet Hollywood-film som "Maleficent 2: Mistress of Evil" og "Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge". Og som tidligere rapporteret står Nine Inch Nails for musikken, som også gennemsyrer den omtalte trailer.

Efter planen kører "Tron: Ares" sine lyscykler ind i de danske biografsale den 9. oktober. Se den nye trailer her:

Kommentarer

  • Hvis man lige ser bort fra Leto, så ser det sku ganske fedt ud, jeg er vild med ide’en om at Tron universet og virkeligheden blandes det gir nogle ret fede kontraster, visuelt, Og når vi nu ikke kunne få Daft Punk tilbage så er NiN nu ikke et dårligt alternativ, vil nærmest sige at det er det bedste alternativ.

    
    1
  • Må håbe det her blir instruktørens succes, fordi de film han har lavet før Yikes!

    
    1
  • Max Manus fandt jeg nu okay. Men ellers er jeg enig. 

    
    0