25-07-2025 21:30

Kilde: ew.com

Star Trek, sci-fi, Paul Giamatti, Holly Hunter, Star Trek: Starfleet Academy

Johan Albrechtsen

Nyhed:

Første kig på Paul Giamatti i "Star Trek: Starfleet Academy" – rollen, som Moovy skaffede skuespilleren!

Den Oscar-nominerede "Sideways"-stjerne får omsider realiseret sin livslange drøm om at spille en klingon i "Star Trek"!

I forbindelse med dette års Comic-Con i San Diego har Paramount frigivet de første billeder fra den kommende "Star Trek"-spin-off "Star Trek: Starfleet Academy" hos Entertainment Weekly.

Ligesom de sidste sæsoner af "Star Trek: Discovery", som blev afrundet sidste år, foregår "Star Trek: Starfleet Academy" i det 32. århundrede, og som titlen antyder, følger vi et kuld af unge, håbefulde studerende på Starfleet-akademiet på Jorden, der drømmer om at udforske Mælkevejen og således følge i fodsporene på Starfleet-legender som Spock, Kirk, Picard, Sisko og Janeway.

Paramount har så stor tiltro til serien, at sæson 2 allerede har fået grønt lys, før sæson 1 er udkommet. Det skyldes måske, at serien har stablet et imponerende cast på benene, der bl.a. byder på Hollywood-stjerner som Holly Hunter ("The Piano") og Paul Giamatti ("The Holdovers").

Læs også: Årets "Star Trek"-festival i FORMAT Biograf afholdes lørdag den 27. september – se programmet her

Hunter har nappet rollen som lederen af Starfleet Academy, mens Giamatti spiller seriens gådefulde skurk. Og særligt Giamatti glæder vi os naturligvis til at se i aktion, for det er faktisk takket være en "Star Trek"-relateret video-sketch, som Moovy lavede med Giamatti sidste år, at Giamatti fik rollen.

Kort fortalt blev videoen delt af flere store filmmedier i USA – herunder Screen Rant, som også interviewede os om vores videoindslag med Giamatti. Og under sidste års Comic-Con afslørede "Star Trek"-franchisens hovedproducer, Alex Kurtzman, at det netop var et interview om "The Holdovers", hvori Giamatti diskuterede sin livslange drøm om at spille en klingon i "Star Trek", som fik producenterne til at give skuespilleren et kald og tilbyde ham en rolle i "Star Trek: Starfleet Academy". Kort tid senere mødte Screen Rant-journalisten John Orquiola netop Kurtzman, som bekræftede over for Orquiola, at det helt nøjagtigt var hans artikel om vores sketch, som førte til hyringen af Giamatti.

Vi bør få meget mere at vide om "Star Trek: Starfleet Academy" i morgen, hvor flere af føljetonens skuespillere og producenter tropper op på Comic-Con for at diskutere serien med publikum. Men som sagt kan vi allerede nu dele en stribe billeder fra serien – inklusive vores første kig på Giamatti. Og EW-artiklen antyder, at Giamattis skurk er et miks af flere forskellige rumvæsner, inklusive klingons. Perfekt.

Artiklen byder på en masse ny information om serien – og den slår i øvrigt fast, at "Star Trek" spillede en særlig rolle i forholdet mellem Giamatti og skuespillerens far, hvilket nok er en stor årsag til, at Giamatti altid har drømt om at medvirke i den sejlivede sci-fi-franchise. Og producerne tilbød Giamatti fem forskellige roller, og den 58-årige skuespiller valgte altså skurkerollen.

Se de omtalte billeder herunder – der også byder på et kig på førnævnte Holly Hunter samt flere af seriens hovedsageligt unge hovedrolleindehavere.

Kommentarer

  • Selv med ultra meget make-up på, så kan de ikke skjule hans ret aparte udseende. 

    
    0
  • Godt gået Moovy. Jeg stiller gerne op til en ST sketch også:D

    Men fedt I står bag dette. Er det ham der Insider? Han virker så herligt dedikeret til netop ST.

    
    1
  • Godt gået Moovy. Jeg stiller gerne op til en ST sketch også:D

    Men fedt I står bag dette. Er det ham der Insider? Han virker så herligt dedikeret til netop ST.

    Hvem anden kun det være?

    
    1
  • Hvem anden kun det være?

    Er ny næsten på sitet jo, så det ved jeg ikke.

    
    0
  • Er ny næsten på sitet jo, så det ved jeg ikke.

    !

    
    0
  • !

    ?

    
    0
  • ?

    !

    
    0
  • For at hele tråden ikke skal blir ene af ? Og !

    Fenger er Moovy’s Star Wars nørd

    The Insider er Moovy’s Star Trek nørd 

    
    1
  • For at hele tråden ikke skal blir ene af ? Og !

    Fenger er Moovy’s Star Wars nørd

    The Insider er Moovy’s Star Trek nørd 

    Jeg forstod blot ikke hans kommentar? Så det var ikke et forsøg på at drukne tråden? Så tak for din opklaring. Jeg spørger dig næste gang, så du kan regulere tråden:)

    
    0
  • The Insider er Moovy’s Star Trek nørd 

    The Insider er hele Danmarks Star Trek nørd!

    dyg 30-07-2025 09:45
    
    2
  • The Insider er hele Danmarks Star Trek nørd!

    Det ene udelukker ikke det andet :)

    
    1