28-07-2025 20:00

Stephen King, Francis Lawrence, dystopi, The Long Walk

Rasmus Drews

Trailer:

Se traileren til den dystopiske Stephen King-filmatisering "The Long Walk"

Filmen har "Star Wars"-legenden Mark Hamill i rollen som en en barsk militærleder.

Der er netop landet en intens og dyster trailer til filmatiseringen af Stephen Kings "The Long Walk" (udgivet under pseudonymet Richard Bachman i 1979). Filmen har "Star Wars"-legenden Mark Hamill i en af rollerne og får biografpremiere til september.

"The Long Walk" er instrueret af Francis Lawrence, der også stod bag "The Hunger Games", og byder på en brutal fortælling om overlevelse og grænseløs konkurrence.

Se også: Stephen Kings filmatiseringer - fra det søde til det sure

Handlingen foregår i en fremtid, hvor 100 unge mænd deltager i den årlige konkurrence The Long Walk. Reglerne er enkle, men nådesløse: Alle skal holde en konstant fart på mindst 6,4 km/t. Sænker man farten for meget eller stopper, får man advarsler. Tre advarsler – og man bliver skudt. Den sidste, der er tilbage, vinder, hvad end han ønsker sig resten af livet.

Mark Hamill spiller The Major – en barsk militærleder, der holder styr på deltagerne med hård hånd. I traileren ser vi glimt af det ekstreme fysiske og psykiske pres, de unge mænd udsættes for, og hvordan både venskaber og rivalisering opstår midt i en kamp på liv og død. Se traileren her:

Kommentarer

  • En præmis, som på mig virker både fjollet og fed. Er helt klart intrigued!

    
    0
  • Jeg er spændt på den. Bogen er virkelig en smuk historie om venskab. Glæder mig til at se hvordan de knækker den til en film.

    
    0
  • King har altid været min favorit forfatter, men har dog ikke læst noget af ham, siden Dolores Claiborne, som også er filmatiseret og i øvrigt følger bogen ret godt. Tilgengæld har jeg set en række film baseret på hans bøger,.

    
    1
  • Mark Hamill som The Antagonist, I'm already onboard!

    Og præmissen virker ret fed, en slags one location, selv om det ikke er.

    
    0