Ungdomsseriens 3. (og sidste) sæson er blevet et kæmpe seerhit på Amazons streamingtjeneste, Prime Video.
Den 3. og afrundende årgang af den romantiske ungdomsserie "The Summer I Turned Pretty" er netop blevet skudt i gang på Prime Video, og jvf. Variety har hele 25 mio. seere kastet sig over sæsonstarten de første syv dage efter premieren. Det er vel at mærke 40% flottere tal end sæson 2's start.
Serien udfolder sig på i den solbeskinnede by Cousins Beach, og omdrejningspunktet er trekantsdramaet mellem den unge Susannah "Belly" Conklin og brødrene Jeremiah Fisher og Conrad Fisher.
Se også: Masser af mystik og bedrag i traileren til "We Were Liars" baseret på bestselleren af samme navn
"The Summer I Turned Pretty" er simpelthen blevet så stort et hit blandt yngre seere, at Prime Video på de sociale medier har advaret fans mod at chikanere hinanden eller seriens cast, fordi den åbenbart vækker så kraftige følelser online – og tydeligvis har skabt en anseelig fanskare.
De omtalte fans finder snart ud af, om Belly ender med at være sammen med Jeremiah eller Conrad, og så må vi se, om afslutningen udløser en lavine af kritik og/eller kærlighed på de sociale medier.
Bliv klogere på serien og sæsonen med traileren til sæson 3 her:





