12-08-2025 15:00

Kilde: variety.com

Alene Hjemme, Macaulay Culkin, Home Alone, Alene hjemme 2, Home Alone 2, Home Alone 2: Lost in New York

Rasmus Drews

Nyhed:

Macaulay Culkin: Min favorit er "Alene hjemme 2"

Mere sne, flere fælder… og en meget federe bankkonto.

Macaulay Culkin, der som barn blev verdensberømt som Kevin McCallister i "Alene hjemme"-filmene, har givet et ærligt svar på et spørgsmål, mange fans har diskuteret i årtier: Hvilken film synes han selv bedst om – den første "Alene hjemme" fra 1990 eller efterfølgeren "Alene hjemme 2: Glemt i New York" fra 1992? I et interview i YouTube-serien "Hot Ones" svarer han uden tøven:

"Alene hjemme 2", fordi jeg fik mere i løn."

Han fortæller, at hans kontrakt for 2'eren ikke kun gav en langt højere grundløn, men også sikrede ham en procentdel af filmens nettooverskud samt en pæn bid af indtægterne fra merchandise. Ifølge Culkin ejer han omkring 5 procent af nettoindtægterne og 15 procent af merchandise.

Se også: Podcast: Spotlight: Alene hjemme (1990)

Ifølge forskellige kilder tjente Culkin under 110.000 dollar på den første film, mens hans kontrakt på 2'eren lød på omkring 4,5 mio. dollars.

"Alene hjemme" handler om den unge Kevin, der ved en fejl efterlades alene hjemme, mens familien tager på juleferie. Han må forsvare huset mod to uheldige indbrudstyve, spillet af Joe Pesci og Daniel Stern, ved hjælp af snarrådige fælder og børnelogik. Filmen blev en enorm succes og er siden blevet en fast juletradition for millioner.

I "Alene hjemme 2: Glemt i New York" gentager Macaulay Culkin rollen, men denne gang farer Kevin vild i storbyen, mens familien flyver til Florida. Med sin fars kreditkort udforsker han luksushoteller, besøger berømte steder i New York – og støder igen på de samme to tyve, som nu er ude efter hævn.

Kommentarer

  • Brfriende når skuespillere er ærlige. Jeg husker et citat fra Michael Caine, der var med i den berygtede: Jaws: The Revenge, hvor han senere har udtalt:   I have never seen [the film], but by all accounts it was terrible. However, I have seen the house that it built, and it is terrific.

    Nu nærmer tiden sig også for 50 året for Jaws, så måske skulle jeg også tage dem i rap Javs 1-4, som jeg gjorde med Superman 1-4 + Return. Jeg huskede godt nok III som lidt bedre, men det det er vel nok også over 25 år siden jeg så den, og IV - det var en (speciel) oplevelse, men hvis man fører samtale med ChatGPT om filmen, så er det en fest.

    0
  • Historien er endnu bedre, når man har context med.

    “Somebody said to me, ‘I saw that Jaws 4. It stinks,’” he told Australian television personality Andrew Denton. “I haven’t seen it, but I have seen the house it bought my mother, and it’s marvelous!”

    
    0