13-08-2025 15:30

Eddie Murphy, Tim story, pete davidson, The Pickup, Eva Longoria

Johan Albrechtsen

Trailer:

Eddie Murphy og Pete Davidson slås med bankrøvere i actionfyldt trailer til "The Pickup"

De to komikere slår gnister i den hæsblæsende heist-film.

To forskelligartede, men garvede og succesfulde "Saturday Night Live"-veteraner – Eddie Murphy og Pete Davidson – spiller et umage makkerpar i actionkomedien "The Pickup", der netop er landet på Amazons streamingtjeneste, Prime Video.

I "The Pickup" tager en rutinemæssig kontantopsamling en uventet drejning, da to meget forskellige sikkerhedsvagter, Russell (Murphy) og Travis (Davidson), bliver overfaldet af hensynsløse kriminelle, anført af den snu mestertyv Zoe (Keke Palmer), der har planer, som rækker langt ud over de kontanter, vognen transporterer.

Mens kaosset udfolder sig omkring dem, må den umage duo kæmpe sig gennem livsfarlige situationer, interne konflikter – og en dag, der kun bliver værre.

Læs også: Eddie Murphy kommer med positiv "Shrek 5"-opdatering

Ud over Murphy, Davidson og Palmer medvirker bl.a. Eva Longoria i "The Pickup", som er instrueret af Tim Story – manden bag de to "Fantastic Four"-film fra 00'erne.

Som sagt er "The Pickup" netop landet på Prime Video, og du kan se et smugkig her: