Stjernespækket cast serverer en herlig anretning, men plottet føles som en kage med alt for mange ingredienser – rodet og flydende.
"Vi bliver jo ikke yngre." Det er en sætning, der ofte bliver sagt med en blanding af passion og galgenhumor, når vi taler om noget, vi brænder for at gøre. Den minder os om vores dødelighed, den begrænsede tid vi har her i verden, og ønsket om at få det meste ud af den.
Fire af beboerne i seniorbofællesskabet Cooper’s Chase i England tager i den grad denne filosofi til sig, omend på en ret ekstrem måde. Mens deres naboer hygger sig med strikning, blid vandgymnastik, maleri eller pasning af følelsesmæssige støttelamaer, har disse fire ældre originaler en mere spændende passion: at efterforske uopklarede mord. De mødes hver uge i det, de kalder "The Thursday Murder Club."
Den engelske tv-personlighed og forfatter Richard Osman tog dette koncept og forvandlede det til en succesfuld og kritikerrost romanserie. Det begyndte i 2020 med The Thursday Murder Club, efterfulgt af The Man Who Died Twice (2021), The Bullet That Missed (2022) og The Last Devil to Die (2023). Den femte bog i serien, The Impossible Fortune, forventes at udkomme i september 2025.
I 2020 købte Steven Spielbergs produktionsselskab, Amblin Entertainment, filmrettighederne til romanserien og begyndte udviklingen af den første film. Selvom der skulle gå flere år, før produktionen rent faktisk begyndte, med rygter om navne som Viola Davis og Meryl Streep, var det først i 2025, at vi fik en Netflix-filmatisering med en hel stribe veteran-skuespillere. Her instruerer Chris Columbus et hold anført af Helen Mirren, Pierce Brosnan, Ben Kingsley og Celia Imrie, suppleret af navne som David Tennant, Jonathan Pryce, Naomi Ackie, Daniel Mays, Henry Lloyd Hughes og Richard E. Grant — et sandt 'who's who' af britiske talenter!
Så lad os tage et smut over til seniorbofællesskabet Cooper’s Chase og møde vores detektiver. Helen Mirren spiller Elizabeth Best, en tidligere spion og gruppens de facto leder. Snu og formidabel med en mystisk fortid bor hun på stedet for sin elskede mand, Stephen (Jonathan Pryce), som lider af demens.
Pierce Brosnan spiller Ron Ritchie, en tidligere ilter fagforeningsleder, som stadig kæmper den gode kamp, omend i mindre skala. Ron er stærk, charmerende og ufatteligt loyal. Hans søn, Jason (spillet af Tom Ellis), er en tidligere professionel bokser, der er blevet tv-personlighed – en karrierevej, hans far ikke helt forstår eller bifalder.
Så er der Ben Kingsley som Ibrahim Arif, en pensioneret psykiater. Han er blid, omhyggelig og brilliant, omend en smule neurotisk og ængstelig. Som den mest intellektuelt forsigtige i gruppen er hans analytiske sind og stærke moralske kompas afgørende for at komme til bunds i deres sager.
Sidst, men bestemt ikke mindst, er der Celia Imrie som Joyce Meadowcroft. Denne tidligere sygeplejerske er uberørt af enhver beskrivelse af de grusomme skader, gruppen måtte støde på. Hun bidrager med et venligt, optimistisk og ofte bedragerisk skarpt perspektiv på begivenhedernes gang. Og ja, hun medbringer altid en overdimensioneret kage til enhver lejlighed.
Sammen udgør de "The Thursday Murder Club," hvor de graver gamle, uopklarede sager frem i håb om at løse dem. Men deres hobby får en opgradering, da et meget virkeligt og yderst aktuelt mord sker lige i deres baghave. Da en af ejerne af Cooper's Chase bliver dræbt, står hans sky og skruppelløse forretningspartner, Ian Ventham (David Tennant), tilbage som den tilsyneladende eneejer. Dette sætter klubben i gang, ikke kun for at opklare sagen, men også for at redde deres hjem.
Disse begivenheder sender gruppen ud i en efterforskning, der ikke kun dykker ned i mordet på deres tidligere udlejer, men også i baggrunden for mange af beboerne på Cooper’s Chase. Hvis du får en nagende fornemmelse af, at dette lyder lidt som den geniale serie Only Murders in the Building, har du delvist ret, da den spiller på mange af de samme temaer.
Men er den så god? Da jeg begyndte at se filmen, virkede det som om, jeg ville blive godt underholdt. Geriatrisk selvironi? Check. Generationshumor? Check. Gammel mod ung? Check. Vittig dialog? Check. Interessante karakterer? Check. Og en fantastisk rollebesætning? Dobbelt-check!
Omkring halvvejsmærket begynder plottet dog at miste retning. Fortællingens tråde bliver filtret sammen, hvilket resulterer i en historie, der føles rodet og ufokuseret. Med for mange karakterer og plotpunkter oplevede jeg, at tiden mellem grin og hjertevarme øjeblikke blev længere, som filmen nærmede sig sin to timer lange spilletid. Ville det have fungeret bedre som en serie? Det var den følelse, jeg sad tilbage med. Den, og så: "Tja, den var okay. Jeg har nok glemt den igen om en uge." Det er ikke noget, jeg ofte har sagt om en film med en af disse skuespillere, og da slet ikke én med dem alle fire.
Plottet snørkler sig afsted gennem den tilsyneladende rivalisering mellem ejerne af Cooper’s Chase og inddrager adskillige beboere samt en urelateret, gammel sag i et forsøg på at involvere så mange sidekarakterer som muligt. På denne snørklede rute, fyldt med te, kiks og efterforskningstavler, mister filmen på en eller anden måde den charme, vid og humor, den startede med, af syne. Det føles, som om forfatterne Katy Brand og Suzanne Heathcote sammen med instruktør Chris Columbus har forsøgt at proppe en hel series materiale fra en roman ind på to timer, hvilket får det endelige produkt til at føles rodet og forhastet.
Alligevel er The Thursday Murder Club en film, jeg varmt vil anbefale. Ikke for det snørklede plot, men for chancen for at se dette stjernespækkede cast i aktion, selvom de hæmmes af en noget mangelfuld eksekvering.
The Thursday Murder Club kan ses på Netflix fra den 28. august.
