03-09-2025 12:00

Danny Boyle, horror, zombier, Alex Garland, 28 Years Later, 28 Years Later Part 2: The Bone Temple, The Bone Temple, 28, Days Later

Jarl Mengers Andersen

Trailer:

Den britiske dommedagssaga fortsætter. Se første trailer til "28 Years Later: The Bone Temple"

Den ikoniske zombie-saga vender tilbage med ny instruktør og endnu mørkere mareridt.

Inden længe kan vi vende tilbage til den postapokalyptiske verden, som Alex Garland og Danny Boyle skabte med "28 Dage Senere" og senest udfoldede for os i "28 Years Later". Sagaen fortsættes nemlig i opfølgeren "28 Years Later: The Bone Temple", som vi netop har fået den første trailer til.

"28 Years Later" endte med en lettere spøgefuld cliffhanger, og det er denne tråd, der nu samles op i den kommende film, der udspiller sig umiddelbart efter handlingen i forgængeren. Kelson (Ralph Fiennes) og Spike (Alfie Williams) får selskab af den mystiske Jimmy Crystal (Jack O'Connell), og pludselig udvikler situationen sig til et helt nyt og endnu mere skræmmende mareridt, hvor det ikke længere er de inficerede, som udgør den største trussel.

SE OGSÅ: NICOLAS CAGE SOM HELLIG TØMRER I SURREALISTISK JESUS-GYSER(!) – SE TEASEREN TIL "THE CARPENTER'S SON"

"28 Years Later: The Bone Temple" er instrueret af Nia DaCosta, der stod bag genfortolkningen af "Candyman" fra 2021. "28 Years Later: The Bone Temple" får premiere allerede i starten af næste år. Se traileren her: