For knap 100 år siden så Rigspolitiets Rejsehold dagens lys. En omrejsende efterforskningsenhed, der oprindeligt blev sat i verden for at opklare brandsager. I spidsen for det første rejsehold, der blev sat i 1927, var Otto Himmelstrup.
Det var en helt særlig periode i dansk kriminalhistorie, hvor opklaringsarbejde endnu ikke var professionaliseret i moderne forstand, og hvor de første efterforskere bevægede sig ind på ukendt territorium.
Det er netop denne urhistorie, instruktør Christoffer Boe ("Smagen af sult", "Journal 64") nu giver et filmisk ansigt i "Rejseholdet – det første mord", der er frit baseret på Jacob Jonias' roman, "Den yderste grænse" (2023), og som tager os til Esbjerg anno 1927.
Filmens fiktive mordgåde udspiller sig i et nedbrændt sommerhus i Esbjerg – kaldt Jyllands Chicago, der fungerer som det dramatiske omdrejningspunkt.
Dermed lægger Boe an til et periodedrama, hvor kriminalgåde, historisk nørderi og atmosfærisk billedkunst går hånd i hånd.
Alex Høgh ("Vikings") er tilbage og fås nu på dansk! I rollen som Otto Himmelstrup er han en charmetrold, og hvis man tror, man har set alt, han kan, kan man godt tro om igen og smutte i biffen. Høgh bugner af facetter og kan sirligt folde sin karakter foran et kamera, uden det bliver for søgt. Snarere er det en fryd at opleve, hvordan han med stil bærer sin karakters vilje og barndomstraume gennem filmen.
Hans to medspillere er Mathilde Arcel ("Mørkeland") og Nicolaj Kopernikus ("Klassefesten 7"). En sublim trio!
Det er nærmest uvant at opleve Kopernikus som del af ordensmagten. I rollen som PR er han udadtil en afslappet fyr, men i jobbet er han en af de få, der mestrer kunsten i fingeraftryk – som i øvrigt var banebrydende dengang. Og apropos at mestre, er det skønt at se ham stråle i denne rolle.
Mathilde Arcel er et stjerneskud, og i rollen som sekretæren Camilla er det en fryd at se hende blomstre i en rolle, der giver hendes skuespiltalent plads. Hendes varme og alsidighed klæder den ellers lidt tunge film.
Selve fortællingen kan til tider virke som en kande fortyndet saftevand, hvor den koncentrerede del af fortællingen er gemt til sidst. Pacingen er langsom og rammer lige Biografklub Danmarks kernepublikum, men dramaet kunne godt være mere ligetil og direkte – for midt i det historiske drama er der ikke særligt meget på spil.
Præmissen om, hvorfor fa’en det lige var så vigtigt at tage til Esbjerg, måtte gerne have været mere tydelig.
Filmmusikken er vidunderlig og rammer lige ind i sin genre. Musikken fjerner filmen fra det uhyggelige krimi-drama og følger den hen til noget mere hyggeligt, så det bliver til en omgang ren Barnaby. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting!
Det er tydeligt, at en arkivnisse har været på spil og fundet gode gamle farvelagte filmruller af Esbjerg fra en svunden tid. Et modigt sekvensvalg, og lækkert løst, frem for at kaste penge efter at få historiske eksteriørskud, som en slags reenactment, der ville føles fladt.
Ydermere er det tydeligt, at special effects-afdelingen ikke er gået den billige vej, og det er vildt ulækkert at se på (læs: visuelt imponerende lækkert).
Desuden må jeg give ros for, at der er steder, hvor der rent faktisk er lagt arbejde i gammel udtale og vendinger. Det er en svær kunst at mestre, uden manus mister mening, men det skaber en fortælling, der forankrer sig i sin fortid og forbliver tidløs.
Desuden er der blevet nørdet i tidens banebrydende efterforskningsmetoder. Endda er disse rekvisitter det nøjagtige efterforskningsgrej, som Rejseholdet dengang brugte, og som produktionen har lånt af Politimuseet.
Det varmer mit historiehjerte, at holdet bag "Rejseholdet - det første mord" har gået ned i detaljen. Og tilmed skabt sit eget signaturunivers. Periodefilm er i øvrigt noget instruktøren Christoffer Boe mestrer, som vi tidligere har set i hans film "Spies & Glistrup" og "Journal 64".
Det mest interessante greb i filmen er dog dens atmosfære.
Esbjerg anno 1927 bliver her malet frem som Danmarks Chicago, hvor fiskerihavnens tåger blander sig med jazz og Babylon. Boe lader sig tydeligt inspirere af samtidens Weimarrepublik, hvor kunst, kriminalitet og krise blev fusioneret.
Alt i alt er "Rejseholdet – det første mord" en dristig kriminalfilm, der forener periodedrama og mordmysterium med en dragende atmosfære. Ikke uden skønhedsfejl, men et modigt bud på noget nyt i dansk film.
Jeg var underholdt, og for sin genre og sin appel til det brede Biografklub Danmark-segment fungerede den ganske fint.
Hvis filmens instruktør Christoffer Boe tør gå lige så vovede veje med plottet, som han gør på det visuelle plan i en efterfølger, er der potentiale for noget helt særligt.
"Rejseholdet – det første mord" har biografpremiere den 4. september 2025.
