Filmen er et stille, men voldsomt stykke filmkunst. Uden at hæve stemmen kryber filmen sig ind under huden og bliver siddende længe efter rulleteksterne.
Filmen er sat i afslutningen af Anden Verdenskrig og handler ikke kun om krigen, men om samfundets grænsetid mod modernitet — hvad der sker med traditioner, med fællesskabet, når verden udenfor begynder at trænge ind.
I de italienske alper møder vi vores hovedkarakterer. De bor i den lille bjerglandsby Vermiglio i Trentino, Norditalien, hvor krigen banker på døren, men hvor det største drama udspiller sig hos familien Graziadei – bestående af far og lærer Cesare (Tommaso Ragno), hans hustru Adele (Roberta Rovelli) og deres børn.
Livet i landsbyen er præget af traditioner, kirke og hårdt arbejde. Men alt forandres, da to desertører dukker op. Den ene, Pietro (Giuseppe De Domenico) fra Sicilien, redder et familiemedlem og bliver optaget i familien.
Datteren Lucia (Martina Scrinzi) forelsker sig i ham, og snart er hun gravid. Brylluppet mellem Lucia og Pietro fremstår både som en kærlighedsfest og en nødvendighed i landsbyens øjne. Men lykken er kort. Efter krigens afslutning må Pietro vende tilbage til Sicilien for at vise, han stadig lever. Han lover at komme tilbage, men gør det aldrig. Men "Vermiglio" er mere end en kærlighedshistorie.
Lucias rejse gennem sorgen bliver filmens hjerteslag. Filmen følger hende uden sentimentalitet, men med en stor nænsomhed. Delperos blik er præget af tålmodighed. Kameraet dvæler ved bjergenes landskab, ved de daglige ritualer, ved stilheden, som er lige så ladet som dialogen.
Tematisk bevæger filmen sig mellem det intime og det kollektive. Vi ser, hvordan landsbyens sociale koder former individet. Døtre skal giftes, sønner skal vise styrke, og alt, der falder udenfor, mødes med tavshed eller fordømmelse.
Pietro er i sig selv et symbol på de hemmeligheder, som krigen bringer med sig: han er både helt og bedrager, elsket og hadet. Lucia spilles af Martina Scrinzi og hendes præstation er betagende menneskelig. Hendes kamp mellem skam og selvstændighed, mellem at være mor og at være fri, gør hende til en af de stærkeste kvindeskikkelser på film. Skuespillet er lavmælt, men præcist. Man mærker tyngden i hvert blik, i hver bevægelse.
Tommaso Ragno ("Robbing Mussolini") er et fyrtårn i rollen som familien overhoved og lærer, og fremstår som Italiens svar på Donald Sutherland i sin standhaftige præstation.
Det langsomme tempo kan virke udfordrende, men det er også her, filmens styrke ligger.
Filmen har allerede modtaget en del roser – og utallige priser – og ved filmfestivalen i Venedig sidste år modtog den fuldt fortjent Sølvløven. Det er instruktørens anden spillefilm, hvilket i sig selv er en bedrift. Hun debuterede med "Maternal" (2019), der også kredser om de samme tematikker, hvad angår moderskab og tro.
"Vermiglio" er en film, der tager sin tid, og som insisterer på, at blive set med tålmodige øjne – og belønningen er stor: et portræt af en kvinde, der må finde sin plads i en verden, hvor traditioner og uskyld i krig og kærlighed trækker hende i øst og vest.
"Vermiglio" har biografpremiere den 18. september 2025.
