19-09-2025 13:00

Zombie, horror, Zombiefilm, George A. Romero, Queens of the Dead, Tina Romero

Jarl Mengers Andersen

Trailer:

En gruppe dragqueens tager kampen op mod de levende døde i traileren til "Queens of the Dead"

Glitter, høje hæle... og zombier.

Midt under en storstilet varehus-fest i Brooklyn bryder en zombie-apokalypse pludselig løs. En broget flok dragqueens, club kids og festaber tvinges til at lægge dramaet på hylden og forene kræfterne i kampen mod de hjernesultne døde.

"Queens of the Dead" er instrueret af Tina Romero, datter af George A. Romero - manden der regnes som den moderne zombiefilms fader. Ligesom sin far bruger Tina Romero genren som et redskab til social satire og kritik.

Filmens cast tæller blandt andre Katy O'Brian ("Love Lies Bleeding") og komiker Margaret Cho.

"Queens of the Dead" får amerikansk biografpremiere den 24. oktober. En dansk premieredato er endnu ikke offentliggjort. Traileren kan ses her: