16-12-2025 18:30

sci-fi, Steven Spielberg, Disclosure Day, Emily Blunt, Josh O'Connor, Colin Firth, Colman Domingo

Johan Albrechtsen

Trailer:

"Disclosure Day": Første gådefulde trailer til Steven Spielbergs nye UFO-film!

Spielbergs første sci-fi-film i årevis er fyldt med store stjerner og foruroligende uhygge.

Indtil nu er Steven Spielbergs længe ventede UFO-film blot blevet omtalt som, ja, "Steven Spielbergs unavngivne UFO-projekt".

Men nu er filmens titel blevet afsløret i en dugfrisk teaser-trailer, som kan ses herunder: "Disclosure Day".

Læs også: John Williams laver musikken til Steven Spielbergs nye UFO-film

Det går sjældent godt for planeten Jorden i storslåede Hollywood-film med "Day" i titlen, og traileren antyder da også, at de gådefulde væsener fra det ydre rum har skumle planer.

Emily Blunt spiller en nyhedsvært i filmen, og da hendes stemme tilsyneladende overtages af et fremmed væsen, bliver man i dén grad mindet om sci-fi-klassikeren "Invasion of the Body Snatchers".

Spielberg har selv udtænkt historien til "Disclosure Day", mens manuskriptet er skrevet af David Koepp. D'herrer har tidligere samarbejdet på "Jurassic Park", "Indiana Jones og krystalkraniets kongerige" og en anden film om onde rumbæster: "War of the Worlds".

Ud over Blunt medvirker bl.a. Josh O'Connor, Eve Hewson, Colin Firth, Wyatt Russell og Colman Domingo i "Disclosure Day", som får dansk biografpremiere den 11. juni 2026. Se den første, omtalte teaser her:

Kommentarer

  • Det er fandme en fed teaser.

    
    1
  • Fedt - på tide med en ny lidt scary scifi alien invaders hollywood blockbuster, jeg er i den grad game :)

    
    0
  • Holy moley - Spielberg er muligvis tilbage!

    
    0
  • Jaaaaa tak!

    
    0
  • Fårks-Sake..skal man sakl man ikke drikke? Er dette en STOR Tisser, eller?

    
    0
  • Fårks-Sake..skal man sakl man ikke drikke? Er dette en STOR Tisser, eller?

    Nej det er en mini trailer før den store trailer. Hvis det du prøver at kommunikere er om den afsløre noget om plot og det er, så nej, det er en fin mini trailer der blot skaber interesse med reelt en key scene, og så lidt kort omkring nogle af de andre roller.

    
    0
  • Fårks-Sake..skal man sakl man ikke drikke? Er dette en STOR Tisser, eller?

    Jeg tror enten du skal have slået auto-correct fra eller slået den til :-)

    
    3
  • Sake ér risvin? Og Sakl VAR(i gamle dage=) hurtig "skal" og Tisser = teaser.

    OG Pardon my french: FÅRK = KNEP på jysk!

    PåTåpik: Jeg vover at se dén:-P

    
    0
  • "Fra skaberne af Indiana Jones og krystalkraniets kongerige"

    
    1
  • "Fra skaberne af Indiana Jones og krystalkraniets kongerige"

    En virkelig øjebæ i filmens historie….

    
    0
  • Håber Spielberg kan ramme et niveau som jeg ikke har følt han er lykkes med i flere år. Det ser godt ud.

    
    0