Som tidligere rapporteret formåede Disneys biografaktuelle animationsfilm, "Zootropolis 2", at indtjene 1 milliard dollars på verdensplan på blot 17 dage i slutningen af det forgangne år.
Nu har efterfølgeren til det originale kæmpehit om den dyrebefolkede metropol fortsat sin sejrsgang og har nu indtjent svimlende 1,46 mia. dollars på verdensplan, hvilket gør "Zootropolis 2" til Disneys største animationshit nogensinde – og overhaler dermed "Frost 2", som "kun" indtjente 1,45 mia. dollars.
"Zootropolis 2" er desuden den blot tredje film fra 2025, som har indtjent 1 milliard dollars eller derover – de andre to er Disneys egen "Lilo & Stitch" samt den kinesiske animationsfilm "Ne Zha 2".
SE OGSÅ: JUDY OG NICK GÅR I PARTERAPI I SKÆPPESKØN TRAILER TIL "ZOOTROPOLIS 2"
Den originale "Zootropolis" blev et overraskende megahit tilbage i 2016, men der skulle altså gå hele ni år, før fortsættelsen så dagens lys.
I "Zootropolis 2" slår detektiv-makkerparret Judy og Nick endnu en gang pjalterne sammen for at afdække et mysterium i den summende metropol, der bliver vendt på hovedet, da et mystisk krybdyr truer freden.
Oven på de to første films kolossale succes er det formentlig et spørgsmål om tid, før Disney annoncerer "Zootropolis 3"….



