Zoe Saldaña er nu officielt den mest indtjenende skuespiller nogensinde målt på samlet global biografomsætning – takket være den seneste succes med "Avatar: Fire and Ash".
Med hovedroller i tre af filmhistoriens allerstørste blockbusters – "Avatar", "Avatar: The Way of Water" og "Avengers: Endgame" samt milliardhits som "Avengers: Infinity War" og "Guardians of the Galaxy"-filmene – har Saldañas samlede box office-omsætning nu rundet over 15 milliarder dollars, svarende til 100.000.000.000 kroner.
Dermed overhaler hun Scarlett Johansson på listen over mest omsættende skuespillere nogensinde. Johansson havde tilbage i juli sidste år lige netop dén rekord.
Særlig ros til "Avatar"-instruktør James Cameron
Saldaña selv har reageret med taknemmelighed og understreger, at rekorden først og fremmest er et resultat af de franchises og filmskabere, hun har været en del af – med særlig ros til "Avatar"-instruktør James Cameron.
Med yderligere "Avatar"-film planlagt til 2029 og 2031 ser det desuden ud til, at Zoe Saldañas rekord langt fra er slutkapitlet.
I forbindelse med premieren på "Avatar: The Way of Water" fik Moovy TV mulighed for at snakke med netop Zoe Saldaña og filmens andre stjerner – se eller gense interviewene her:







