16-01-2026 15:30

Kilde: www.bbc.com

ai, A.I., kunstig intelligens, Matthew McConaughey, Dazed and Confused

Rasmus Drews

Nyhed:

Matthew McConaughey tager patent på en af sine ikoniske replikker

Kan du gætte, hvad det er...?

Matthew McConaughey har som den første skuespiller valgt at varemærkebeskytte sit eget image og sin stemme for at forhindre misbrug fra kunstig intelligens.

Ifølge Wall Street Journal er både hans udseende, stemme og det ikoniske "alright, alright, alright" – som blev udødeliggjort i Richard Linklaters "Dazed and Confused" fra 1993 – nu patentregistreret hos de amerikanske myndigheder.

Skuespilleren forklarer, at det handler om kontrol og samtykke: "Mit team og jeg vil vide, at når min stemme eller mit udseende bliver brugt, så er det, fordi jeg har godkendt det."

En voksende Hollywood-debat om deepfakes, rettigheder og tabte licensindtægter

Selvom der endnu ikke findes konkrete eksempler på AI-misbrug af McConaughey, håber hans juridiske team, at varemærkerne kan bruges forebyggende – og som model for andre i branchen. Sagen føjer sig til en voksende Hollywood-debat om deepfakes, rettigheder og tabte licensindtægter i forbindelse med brugen af AI.

På trods af varemærkebeskyttelsen er Matthew McConaughey dog ikke decideret AI-modstander, Han har således selv investeret i et AI-stemmefirma og givet tilladelse til en officiel digital version af sin egen stemme.

Se også: Disney underskriver AI-aftale med OpenAI – og udløser ramaskrig i den kreative branche