For nylig blev 2. sæson af "A Thousand Blows" lanceret på Disney+.
I serien møder vi en stribe særegne typer, der kæmper for at overleve i Englands ubarmhjertige hovedstad på tærsklen til det 20. århundrede – herunder mestertyven Mary Carr (Erin Doherty), den aldrende slagsbror Henry 'Sugar' Goodson (Stephen Graham) og den jamaicanske bokser Hezekiah Moscow (Malachi Kirby).
"A Thousand Blows" er fløjet lidt under radaren, siden den blev kickstartet for et lille års tid siden på Disneys streamingtjeneste – selvom den har fået enormt flotte anmeldelser og har den Oscar-nominerede manuskriptforfatter Steven Knight (som også skabte den populære gangsterserie "Peaky Blinders") som kreativ drivkraft.
Se også: Ny trailer til 2. sæson af Disneys hårdtslående dramaserie "A Thousand Blows"
Serien fortjener i dén grad mere opmærksomhed, for den leverer et på én gang gribende, sjovt og rørende romantisk portræt af 1880'ernes London, som i øvrigt bugner af flotte billeder, intens action og fremragende skuespillerpræstationer.
Og vi har talt med fire af seriens stjerner: Malachi Kirby, Erin Doherty, Darci Shaw og James Nelson-Joyce, som alle spiller interessante karakterer baseret på ægte personligheder fra fordums tid.
Netop seriens relation til virkelighedens verden er et af de emner, vi diskuterer med skuespillerne, hvor vi også taler om smertelige breakups, kæledyr, kastanjer en mulig 3. sæson og meget mere.
Begge sæson af "A Thousand Blows" kan som sagt ses nu på Disney+. Se vores indslag her:






